Når du læser dette, skal du være klar over at jeg ikke er fan af romantiske komedier. Baggrunden er den samme opskrift som om og om igen blot bliver puttet på nye flasker i en konstant strøm. Det må jo betyde at der er et marked fortsat for denne genre, selvom den er let fordøjelig og ligetil. Nej, der er ingen afrevne lemmer og eksplosioner, ej heller en simpel lille biljagt. Nej, der skal heller ikke findes nogen morder blandt et væld af mistænkte og ej heller skal man forvente et drama af den slags som er gribende og uafrysteligt…
Kvinde møder mand. Kvinde synes mand er tåbelig. Kvinde fatter alligevel sympati for mand. Sød musik opstår. Deres veje skilles. De genforenes i et boost af lyserød pladder-romance. Undskyld, hvis dette virker meget fordomsfuldt. Men når du har hidset dig ned, så overvej om der ikke alligevel er noget om snakken…
Denne gang er det Renée Zellweger (Tilbage Til Cold Mountain, Bridget Jones’ Dagbog) som spiller kvinden der møder den frastødende mand, som til sidst ender med at være hendes et og alt. Hun er den højtstående markedsanalytiker Lucy Hill som drager fra Miami til en lille bondeflække i Minnesota, for at undersøge om en af hendes firmas fabrikker kan opretholde den standard som økonomien kræver. Storbypigen som plantes der hvor man finder fornøjelse i at se græsset gro, er også en old school kliché. Her møder Lucy indbyggerne i New Ulm som har travlt med at klippe og klistre scrapbøger, værne om Jesus og holde madopskrifter hemmelige for hinanden. Lucy dømmer hurtigt den lille by ved navn New Ulm til at være den grå mus i det store sammenhæng. Men efterhånden som hun vænner sig til livets rolige gang og indbyggerne som i sidste ende ikke har så meget halm i træskoene som først antaget, ja så vokser det lille samfund ind på Lucy. Den brovtne taber med øl ned af kinderne, Ted Mitchell (Harry Connick Jr. – Copycat, Hope Floats, P.S. I Love You), får en hård medfart af Lucy, lige indtil han viser sig at have et højtstående job i den sammenhæng Lucy skal undersøge. De to kommer (ikke overraskende) til at gå op og ned af hinanden. Og via skøre episoder og kiksede optræk bliver de langsomt hinandens tro væbner og det hele udvikler sig til en sukkersød affære. I sidste ende besluttes det at fabrikken i New Ulm skal nedlægges, og så må Lucy til at kæmpe egenhændigt for byen og dens borgere som har fået en særlig plads i hendes hjerte.
Ja, der er som I sikkert kan fornemme absolut intet nyt under solen i denne lineære komedie. Dog kan man så heldigvis ikke komme uden om at Renée Zellweger har evner for komisk sans som det ellers ofte halter med i denne genre som oftest får mig til at se på med kostlagte arme og en tordensky hængende over hovedet. De såkaldte montager, hvor en række glimt af goofy indslag skal fremskynde handlingen og bringe to parter tættere sammen, ja så er der da lidt at hente. Blandt andet kører Lucy galt i vinterligt landskab og begynder så at drikke stærk alkohol for at holde varmen. Hun bliver så plørefuld at hun hverken kan gå eller stå, da hun endelig bliver reddet af Ted Mitchell (naturligvis). De to er siden også på jagt, hvor en flyverdragts lynlås sætter sig fast. Og det er ikke sagen, når blæren er presset og man skal tisse i det fri.
Men når det er sagt, så er dette det som i folkemunde kaldes en pigefilm, velegnet til afslutningen på en tupperware-aften med grøn te og pindemadder. Det er sjovt nok danske Jonas Elmer som har intrueret sin første Hollywood-film, men rutinen i genren har han jo også fra opgaven som Nynnes Dagbog omsætningen til det store lærred.
Filmen kan lige snyde sig op på 2 stjerner, men er højst sandsynligt mere værd hvis du tilhører det modsatte køn af undertegnede.
Filmen indeholder trailers, men ikke noget ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.