Skriv en kommentar
Ingrid har forladt John efter 2 års forhold, men han tager det meget dårligt. Han er meget deprimeret og indelukket. En dag beder naboerne Anna og Kim ham om flyttehjælp, men pigerne har helt andre tanker med John. De er ikke hvad de giver sig ud for og vikler ham ind i deres spind af hård sex og vold.
Mange i Norge ser Next Door, eller Naboer som den hedder på norsk, som forløberen for den nye bølge af norske film, der kaldes Norwave. Kendetegnende for disse film er deres nye og eksperimenterende historier, hvormed unge producenter og instruktører prøver at ændre på norsk films støvede image. Next Door er Pål Sletaunes tredje spillefilm og han er, sammen med Erik Poppe, en af de mest spændende Norwave-filminstruktører.
Filmen starter i et roligt tempo, men da han møder de meget seksuelt udfordrende og voldsomme naboer, begynder det at gå meget hurtigt for vores hovedperson John. Det går op for ham, at han har nogle meget mørke sider af sin personlighed, som disse piger vækker og leger med. Jeg vil ikke fortælle hvordan, men Sletaune forklarer lidt for meget af historien og seeren bliver lidt uinteresseret til sidst i filmen.
Umiddelbart er Next Door interessant og skuespillerne gør da også det hele troværdigt. Filmens to realiteter, Johns og hans arbejdskolleger + arbejde, fungerer fint nok. Spændingen kan Pål dog ikke helt holde, da vi ret hurtigt gætter det overordnede koncept med filmen. Til sidst er filmen lidt mindre dramatisk og chokerende, da vi stort set ved hvad John har gjort.
Alt i alt, er Next Door en fin film, der forsøger at gå nye veje og fortælle noget nyt. Det bliver dog lidt af en mellemting. Som spændingsfilm fungerer den ikke helt, da spændingen siver lidt ud hen mod enden. Som thriller virker det ikke som om der er så meget på spil, når vi før slutningen har sat puslespillet sammen. Herfra får filmen 3 stjerner ud af 6, men det kunne nemt have været meget bedre, hvis Pål Sletaune ikke havde givet seerne så meget af forklaringen.
