I Nightbreed - director’s cut er der udvidet med over 40 minutters fraklippede scener sammenlignet med den tidligere filmversion fra 1990. Filmen er baseret på gyser romanen “Cabal” fra 1988 af den engelske forfatter Clive Barker. Barker skrev filmmanuskriptet og instruerede selv filmen i 1990.
Hovedpersonen Aaron Boone (Craig Scheffer) har gennem en længere periode haft mareridt om en by kaldt Midian. Byens kirkegård ligger i udkanten af byen og under denne befinder de deforme kreaturer/monstre sig. Aaron går i terapi for sine farlige mareridt, da disse grænser til det virkelige. Hans psykiater Dr. Decker (David Cronenberg) konfronterer Aaron med byens verserende mord og giver ham hallucinerende medicin som lindring. Aaron kommer på hospitalet og møder en patient, som kender til byen Midian. Derefter opsøger Aaron kirkegården, men monstrene afviser ham. Da han jages væk bliver han bidt af ét af monstrene. Udenfor kirkegården bliver han skudt flere gange af Dr. Decker, som påstår over for politiet, at det var i selvforsvar. Aaron er ikke død. Han søger til Midian og forsvinder ud af sit virkelige liv. Hans kæreste Lori (Anne Bobby) opsporer, hvor Aaron er. Det samme gør Dr. Decker. Og der opstår kaos.
Sympathy for the monsters
Galleriet af monstre skildres nænsomt og drømmeagtigt. Fra hvert monster får vi en slags visuel opvisning og dets særgene karakterer fremstår tydeligt. Vi får sympati for dem og med det opståede kaos, bliver sympatien til empati for disse deforme kreaturer. Forfatteren og filminstruktørens budskab er entydigt: “It looks a lot like hell, but they call it home…they are not pretty, they are not even human, but this time they are the good guys”. Teaseren til Nightbreed er et mantra: “What’s below, remains below” og “Midian is where the monsters live”.
Director’s cut af Nightbreed er interessant, men lidt rodet i sceneskiftene, som virker noget abrupte. Selve historien er fænomenal. Det anbefales stærkt at se den på stort filmlærred, så man ikke går glip af de små, begavede detaljer.