Terry (Taraji P. Henson) har opgivet en lovende juridisk karriere til fordel for en fredelig tilværelse som hjemmegående husmor i en velhavende Atlanta forstad. Hendes mand gør fortsat karriere og er meget fraværende. Da han en mørk og stormfuld aften er bortrejst, ringer det på døren. Udenfor står en gennemblødt, men utroligt charmerende og høflig, Colin (Idris Elba) og beder om at låne telefonen under påskud af problemer med sin bil.
Den hjælpsomme og intetanende Terry lukker ham ind i sit hjem og i ly for stormen. Hun ønsker af et godt hjerte at hjælpe, men det viser sig at være en fatal beslutning. Lige så snart hun har lukket ham ind begynder en livsfarlig katten-efter-musen jagt. For hvad Terry ikke ved, er at Colin er en dømt morder, der samme dag er stukket af fra fængslet og nu har sin helt egen agenda for hende.
No Good Deed en klassisk psykologisk thriller om en ond mand der terroriserer en intetanende kvinde. Rammen bliver sat i de indledende scener, hvor vi ser Colin til høring hos et panel af eksperter, der skal bedømme hvorvidt han kan få nedsat sin fængselstraf og blive lukket ud før tid. Gennem eksperternes udtalelser får vi som publikum forklaret hvad en ondartet narcissist er, og hvorfor lige præcis det gør Colin til en ekstremt farlig mand.
Stemningen er dermed sat og vi har som publikum en forventning om hvad der venter os. Efterfølgende skygger i døren, tænksomme blikke og den skæbnesvangre storm, sættes på den måde i en uhyggelig ramme, der spiller på fantasiens evne til at forestille sig det værste, stærkt hjulpet på vej af antydninger af hvad der kommer til at ske.
Det er Idris Elba (Mandela: Long Walk to Freedom 2013, tv-serien Luther 2010-2013) der spiller Colin, og det gør han overbevisende. Han formår at skifte fra tillidsvækkende og utrolig høflig charme, med et kropssprog der indgyder tillid, til et næsten vandvittigt stirrende blik, der får det til at løbe en koldt ned af ryggen. Han gør derved karakteren troværdig og man forstår Terrys stigende bekymring, der til sidst ender i ren angst og kamp for overlevelse.
Det er Taraji P. Henson (oscarnomineret for sin rolle i The Curious Case of Benjamin Button 2008) der spiller Terry. Hun er troværdig som hjemmegående husmor, der er træt af sin mands manglende opmærksomhed. Hendes svigtende selvtillid gør hende til et let offer for den manipulerende Colin, og Taraji P. Henson formår at vise sårbarhed med både stemmeføring og blikke der flakker, når hun må indse at hendes ønske om at lege samaritaner og hjælpe en mand i nød, viser sig at være en fatalt dårlig beslutning.
Der bliver spillet tykt på forventningerne hele filmen igennem, og selvom det er et effektivt virkemiddel, er det næsten for tykt. Når man har set de første uhyggelige skygger i døråbningerne et par gange, og har hørt den faretruende underlægningsmusik, er budskabet om at der er fare på færde, ikke til at overse. Gentagelserne kommer derfor til at føles som lige præcis gentagelser, og vinden der faretruende hviner udenfor, bliver en smule langtrukken. Mindre havde været rigeligt, og selvom filmen indeholder et par overraskende plot-twists, og Colins egentlig plan først bliver afsløret til aller sidst, kommer det til at virke en anelse (for) forudsigeligt, og filmen bevæger sig aldrig helt derud hvor man sider naglet til biografsædet i spænding.
Alt i alt er det dog et klassisk, glimrende og velspillet katten-efter-musen gys, der underholder. Men det er desværre heller ikke mere end det.