Casper (Gustav Dyekjær Giese) er en ung fyr, der sammen med sin makker Robin (Nicholas Westwood Kidd) begår sig som tyveknægte og sælger de stjålne genstande videre til Jamal (Dulfi Al-Jaburi), en af kvarterers bandeledere. Men en dag bliver Casper kontaktet af en mand ved navn, Bjørn (Roland Møller).
Bjørn tilbyder Casper, at han fremover kan sælge til ham i stedet for til Jamal. Dette benytter Casper sig af, da Bjørn er mere generøs, når det kommer til penge. Bjørn og Casper begynder at arbejde mere og mere sammen og nu handles der både med narko og prostituerede. Casper har brug for en ny makker og udpeger sin lillebror Andy (Oscar Dyekjær Giese). Bjørn, Casper og Jamal kan ikke enes og der bliver nu dømt krig.
Casper og Andy bor hjemme sammen med deres mor Olivia (Lene Maria Christensen) og lillesøster Freja (Annemieke Bredahl Peppink). Hele verden kan godt virke uoverskuelig, når man både skal være den gode storebror, den gode søn og den hårde, farlige knægt på gaden. Men debutanten Gustav Dyekjær Giese formår at udfylde alle de tre roller. Han er overbevisende og meget stærk i sit skuespil, og forhåbentlig en vi kommer til at se mere til. Gustav Dyekjær Gieses lillebror Oscar Dyekjær Giese, som også er debutant, spiller lillebror Andy. Hans præstation er lidt svingende, men han bliver dog bedre og bedre jo længere hen, man kommer i filmen.
Dette er den tredje film, som Roland Møller (R, Kapringen) medvirker i. Roland Møller skal helt klart have stående applaus for sin rolle som Bjørn. Det er ham, der bærer filmen på sine skuldre, det er ham, der holder det hele sammen og får filmen til at fungere. Uden Roland Møller, kunne det havde endt meget galt. Og så kan man vist ikke kalde Roland Møller for amatør-skuespiller længere. Roland Møller er ikke bare en tidligere kriminel med tatoveringer, han har meget mere af byde på. Hvis ikke man allerede havde fået øjnene op for Roland Møller, har man det i hvert fald efter Nordvest. Han er intet mindre end perfekt.
Men historien i Nordvest har vi vel egentlig set før? En knægt der roder sig ud i noget, han godt ved er skidt, men er overbevidst om, at han godt kan styre det. Indtil det selvfølgelig går galt. En irriterende lillebror, der ikke altid gør, hvad man vil have. En boss med en provokerende idiot som håndlanger. Men det gør egentlig ikke noget. Michael Noer ((R), 2010) formår på en eller anden måde, at skabe en film, der virker utrolig troværdig og realistisk, at man helt glemmer, at det er en spillefilm og ikke en dokumentar.
Man kan nemt få ondt af alle de andre danske instruktører, der kommer med film i år. De får utrolig svært ved at skulle overgå Nordvest, som må siges at være årets bedste danske film.