Skriv en kommentar
Cd´en lægger ud med et lækkert funky nummer, a la Winding/One-two, Søs Finger med flere. Pirateri er ulovligt, men det må gælde begge veje, også for musikkerne, og det lægger lige som stilen på denne skæring.
Så er rockmammaen igen fået rockvuggen i sving på ”Everybody´s Eyes On You”. Ganske tilforladeligt hygsomt uden overraskelser.
Så er der igen tyve i butikken, i Jascha Richters ”My Saviour”, er er igen lånt hist og her i popsnedkeriet, for sikre hits, og der er oven i købet lånt sætninger fra samme kunstner, The Bangles.
Rasmus Nøhr og hans ”Sommer i Europa”, dejlig enfoldig, og en af pladens bedste skæringer. Fungere fint i Nynne filmens univers.
Karin Park efterfølger på sin lidt Björk agtige vokal, i et let perfekt katastrophe nummer ”Perfect Catastrophe”, Swan Lee var der før, det er ikke så frygteligt interessant, men igen, holder det filmen kørende, med sin efterlignende lyd.
Cue Madison lyder som alle andre i den genre, stemmen er lige ved at kante sig over i den svulstige Fine Young Cannibals vokal, men det bliver for pænt, og igen for kedeligt.
Nummer syv, Johnny Deluxe, som en del elsker at hade, men som alligevel har lyden til den uimodståelige poprocktråd, som er svær at komme af med når den først har sat sig fast. Og nummeret ”Drenge Som Dig”, er ingen undtagelse, og absolut en af gruppens bedste.
Forfriskende svensk, med svensk tekst af Patrick Isakson ”Innan Klockan Slår”, sådan rigtig melodi grand prix agtig i sin konservative opbygning. Og glidende følger Danni Elmo efter med ”Don´t Give It Away”, men det gør denne anmelder gerne hvis det er nummeret det drejer sig om. Man har hørt det 20 gange før, det er ren tomgang.
Så er der lidt mere funky disco glæde hos Claus Storgaard, som også hører BeeGees. ”Gør Hvad Vi Gør”, holder med sit lækre rif, selvom den også er genbrug.
”I know” af Jacob Sveistrup, i sing-a-song karoke barens stjernemættede lys, er der sikkert plads til dette gabende gentagende stykke musik.
Igen en redning med Joey Moe´s ”Miss Copenhagen”, som har været et lille radiohit.
Mads Langer ”House Of Life” igen et bud på genbrug, at lægge sig i stilen på bands der er inde i varmen, og så bliver det frygteligt uinteressant.
Det er ikke for ingen ting at Kira & The Kindred Spirits har fået de store gode anmelder kærligt på nakken, der er stor nerve, også i deres ”You Didn´t Call”.
Så er der lige Jim Stärk, der ikke har den store vokal, og har sat sit harmond orgel i frigear på ”Morning Song”, men igen emmer ud i det knap så interessant.
Nana Jacobi er endnu en opkomling, som heller formår at få noget originalt ud af ”Terrified”.
Ballet slutter med Cæcilie Norby & Curtis Stigers, lidt af et interessant par, og her er der lækre stemmer, Curtis tilstøvede sax, lette fingre på klaveret.
Det er de etablerede kunstnere der løber med opmærksomheden, ærgerligt at soundtracket ikke har fundet plads til det væld af interessant og eksperimenterende pop/rock musik som både findes i Sverige og i Danmark.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film Interactive.
