Det lyder på mange måder som en god ide. Man tager en populær komedie stjerne(Seth Rogen) og får ham til at spille en slags antihelt ala Travis Bickle fra ”Taxi Driver” i en übersort komedie. På den måde skaber man en helt ny slags komedie, der fokusere mere på destruktiv humor frem for den mere letbenede. Desværre fungerer ”Observe and Report” ikke helt efter hensigten. Der er sjove momenter, men fordi filmen skal vise den ret sørgelige skæbne som filmens hovedperson har, ender den mere deprimerende end sjov.
Ronnie Barnhart(Seth Rogen) er centervagt. Det er ikke et ærefuldt erhverv, men nogen skal jo gøre det. Ronnie lever dog ikke helt i den samme verden som vi andre gør. Ronnie drømmer om at være en helt og han er sikker på at hvis han bare kan få opklaret en sag, vil hans liv blive bedre. Muligheden byder sig da også hurtigt for Ronnie, da en blotter er løs på centerets parkeringsplads. Specielt da blotteren viser sig for Brandi(Anna Faris), en dum blond parfumesælger, som Ronnie er interesseret i. Nu må Ronnie, Dennis(Michael Pena) og de andre centervagter tage sig sammen, hvis de skal redde dagen.
Så Ronnie fanger blotteren og får pigen tænker du? Nej, for som sagt tidligere er dette en af de sorteste komedier der nogensinde er lavet. Filmens instruktør Jody Hill blev kendt for denne stil med sin første film, kult hittet ”The Foot Fist Way”, men i ”Observe and Report” er hans stil sat på spidsen. Ronnie Barnhart er en sørgelig og psykisk syg person, der kommer længere og længere ind i sin egen fantasiverden, jo længere vi kommer ind i filmen. Noget af det er helt sikkert sjovt og forstyrret på den gode måde, men hvor ”Taxi Driver” mere var et studie i hvad ensomhed kan gøre ved et menneske, føles ”Observe and Report” mere som at se en social taber få det ene slag efter det andet i ansigtet, indtil han til sidst går ud og køber en pistol. Det er helt sikkert interessent at se en historie som denne, men det er mere sørgeligt end det er sjovt.
”Observe and Report” er helt sikkert en af de mest originale komedier der er udkommet i 00’erne, men balancegangen mellem alvor, sjov og pinlige øjeblikke fejler og filmen føles rodet og har svært ved at forklare hvad den mener. Den er dog helt sikkert et kik værd, hvis det jeg har nævnt i denne anmeldelse har gjort jer nysgerrige.