Skriv en kommentar
Oceans 11 blev et kæmpe hit, Oceans 12 en fiasko, men når nu man er igang, kan man jo lige så godt lave en Oceans 13, for så er det da en trilogi.
Og med et hold bestående af folk som George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon og Al Pacino, der allerede før vi får sat os i sæderne, gør filmen til en succes, kombineret med tekstforfatterne fra bl.a. Matt Damon filmen Rounders, Steven Soderberg i instruktørstolen og et, som altid, lækkert soundtrack af David Holmes og du har en “god” film.
Willie Bank er en ond mand. Han ejer de største og bedste casinoer i verden og da han ankommer til Las Vegas, narer han den godtroende (og tidligere Danny Ocean-sponsor) Reuben noget så gevaldigt at Reuben får et hjerteanfald og går i chok.
Danny Ocean, Rusty og alle de andre drenge kommer for at opmundre Reuben og hvilken bedre måde at gøre det på end at ruinere Willie Banks nye casino The Bank? The Bank er selvfølgelig beskyttet af verdens bedste sikkerhedssystem, topmoderne og oplagt til at vinde prisen for at være et top-dollar-ikke-en-finger-at-sætte-hotel “5-diamonds”, men mon ikke Onkel Danny´s Drenge kan klare det?
Vi følger Ocean og hans tyveknægtekolleger i deres farlige leg for at få alt til at falde i hak. Det kommer i bedste Olsenbanden-stil blandt andet til at indvolvere to kæmpe boremaskiner, en falsk næse, et oprør på en fabrik i Mexico, en transvestit-stand-up-komiker, lidt CGI-effekter og masser af kække kommentarer.
Filmens oplæg er simpelt og falder som de første to Ocean-film i heist-genren, hvor filmens omgangspunkt er planlægning og udførelse af Det Store Kup.
Ja, det er simpelt, og det er måske ikke de store mængder hjerneceller man behøver at aktivere for at følge med. De steder det bliver teknisk, får vi det forklaret af en påfaldende godt timet, naiv og uvidende Danny Ocean. Sådan skal den skrues sammen.
Der bliver spillet skuespil på et acceptabelt plan af alle medvirkende og vi accepterer at give os en smule for at komme ind i filmens univers. Den fantastiske filming og den “over middel, men dog noget rutineprægede“ klipning hjælper også. Filmen er ikke revolutionerende i noget hensyn, men hvad kan man også forvente af en 3´er?
Alt i alt ender vi på en absolut seværdig film der underholder godt over de to timers spilletid. Vi når både at le og græde, være totalt på og pille bussemænd, men vi klager ikke over filmoplevelsen og forlader biografens mørke til fordel for de varme sommernætter med en god følelse i kroppen.
