Waris Dirie er vokset op som nomadepige i Somalia, og bliver som ganske ung lovet væk til en langt ældre mand. Derfor flygter Waris til Mogadishu. Her møder hun sin bedstemor for første gang, og bliver sendt til London for at arbejde som rengøringshjælp der. Imidlertid udbryder der en borgerkrig i Waris hjemland, og hun vælger derfor at blive illegalt i landet. Hun får et job på en burgerbar, hvor en berømt fotograf en dag for øjnene op for hende, og vil gøre hende til model. Men det er ikke altid nemt at være topmodel, når man har samme baggrund som Waris. Og hvad sker der, hvis det opdages at en topmodel lever illegalt i landet? Kan man leve lykkeligt til sine dages ende i en storby som London, når man oprindeligt kommer fra Somalias trange kår?
Filmen starter egentlig ganske klodset ud. Der springes hurtigt i tiden, og der går lang tid før vi i et flashback, får fortalt hvordan denne unge pige Waris kom til England. Og så kan historien for alvor begynde. Desværre er denne film en af den slags film, hvor man ved man har siddet foran fjernsynet længe, uden rigtig at kunne huske hvad al tiden er blevet brugt på. Filmen er ikke kedelig eller langtrukken, men af en eller anden grund, er det ikke til at huske hvad der er sket i den. Liya Kebede, der spiller vores hovedrolle Waris, gør til gengæld et ikke mindre en glimrende stykke arbejde, og spiller sin rolle overordentligt overbevisende. Derudover er hendes charme ikke til at stå for, og hun udstråler karisma som ingen anden kan gøre det.
Filmen har mødt meget kritik pga. af sin blanding af askepothistorien og historien om livet i Somalia, med omskæringer og alt hvad det liv ellers måtte indebære. Jeg kan ikke give denne kritik medhold. Jeg finder blandingen yderst interessant og fængslende. En askepothistorie skabes jo netop pga. den forskel der foreligger mellem et tidligere liv og et senere, derfor ser jeg ikke hvordan man skulle kunne adskille disse to. Men endnu en gang må jeg vende tilbage til det faktum at filmen er dårligt instrueret, og svær at følge med i. Derfor kan jeg ikke give den en helt fantastisk anmeldelse. Filmen skal ses når man har tid og lyst til at ofre to meget koncentrationskrævede timer, og helst ikke alene. Dette er helt klart en af de film man bør se sammen med andre, for at få noget ud af den. Alene, ville man hurtigt miste interessen. ”Ørkenblomst” er henvendt til det mere modne publikum, men kan dog ses helt fra 17-18 års-alderen.
Midget Entertainment .