Skriv en kommentar
På soundtracket til Hella Joofs gospel-spillefilm Oh Happy Day er kun en enkelt skæring med det kor, filmen handler om, Risinge kirkes noget uegale kor – for ikke at sige at koret simpelthen synger dårligt. Og det er vel akkurat derfor det kun optræder i første skærings parodiske afsyngning af John Mogensen-hittet Der Er Noget Galt I Danmark. Det skal nok skuffe nogle af filmens største fans der oplevede korets gennembrud i filmen. Men det er vel akkurat pointen; filmens illusion skal ikke brydes. Historien om, hvordan det middelmådige kor kom til at synge guddommeligt, skal ikke brydes ved et soundtrack uden historiens billeder.
Men der er også en masse professionel musiseren i filmen, og den finder man selvfølgelig på soundtracket. Gospelsangen har flere former og det dokumenterer CD-en fint. Den ægte korvare leveres af gospelkoret Tuff Singers der i overlegen stil synger Oh Happy Day, til dels i Faith, Hope & Love og for fuldt udtræk i soundtrackets bedste nummer I Have Decided. Og sandelig om ikke også gospelkorefæet Mahalia Jackson synger I´m On My Way, så det risler ned ad rygraden. Derudover leverer Rick Astley, der på filmen krediteres som filmens komponist, tre solonumre der vel således skal forstås som skrevet direkte til filmen (det fremgår ikke af CD-en). Hans Pray To The Bottle er det eneste nummer der i harmonikken og tematikken kradser, rejser problemer – det ligger ligesom i sagens natur, at en bøn til flasken ikke er af det gode, da slet ikke i kristen sammenhæng. Nummeret kommenterer filmens gudbenådede gospelpræst/dirigent Moses Jackson, der har et alkoholproblem, indtil han kommer tilbage på rette vej sammen med Risinge-koret. Astleys to andre numre Sing og bonus tracket Faith, Hope & Love, viser en form for gospel der i betænkelig grad nærmer sig en alt for velsmurt popmaskine – hvis ikke kroppen, sanseligheden tages i ed, når der synges gospel, bliver musikken næsten kvalm. Det samme gør sig desværre gældende i det nummer som instruktøren Hella Joff selv har skrevet tekst og Martin Brygmann musikken til, Love Will Shine, der fremføres af Wayne Hernandez, hvis gospelfeeling dog er uomtvistelig. Brygmanns glatte poppotentiale kender vi så udmærket fra Det Brune Punktum, men uden gospel – eller satire - er her ikke meget at hente.
Laura Illeborg og Jens Lysdals to numre, Hjertekamre og Alt kan gå i stå, har vel ret beset ikke meget at gøre med gospel. Her synges nysseligt i enkle guitararrangementer om at lytte til sit hjerte og finde den rette vej. Numrene lægger sig tæt op af filmens hovedperson Hannahs stille og selvudslettende fremtræden. Den sanselighed som hun til sidst lever ud og som vel også raser i hendes krop, mærker man derimod ikke meget til i Illeborgs og Lysdals musik.
Men uden forbehold må man glæde sig over The Savage Roses´, Annisettes og Thomas Koppels nykomponerede Happy Day Angel. Her er inderlighed og krop til stede der bærer langt udover alle de gode ord om Jesus og den rette vej. Og i denne CDs gospelsammenhæng ”afsløres” det også, måske overraskende for nogle, hvor dybt inspireret og originalt en europæisk gruppe kan komme med en stærk amerikansk gospeltradition i ryggen.
Alt i alt må man sige, at CD-en kommer godt rundt i gosplens forskellige former. Men vær advaret; er det helt og holdent gospelkor for fuld udblæsning, man er ude efter, så vælg en anden plade. Og hvis det er filmens Risinge-kor, man er ude efter, ja så gå i biografen igen eller vent på DVD-en.
CDen er venligst stillet til rådighed af
Copenhagen Records.
