Skriv en kommentar
Nogle kan muligvis synes, det er smagløst at indbringe en karakter som Sharon Tate. Skuespilleren, der blev brutalt myrdet, imens hendes mand, Roman Polanski var på arbejde. Men nu er det jo en Tarantino film, som i en tidligere film slog Hitler ihjel. Så alt er lovligt i den kunstneriske frihed. I denne film tager Tarantino os tilbage til den gyldne ære i Hollywood, hvor succes, risici og chancen for at fejle var hverdagskost. Lige præcis som i dag.
Hverdagens Hollywood
I 1969 i Los Angeles følger vi TV-stjernen, Rick Dalton ( Leonardo DiCaprio) i et Hollywood, der er ved at ændre sig. I 50’erne og 60’erne var han Hollywoods helt store stjerne, men det er trods alt Hollywood, hvor der hurtigt bliver skiftet ud. Hans fast stuntman og ven, Cliff Booth ( Brad Pitt) forsøger at navigere sig i en branche, der er meget ugenkendelig for dem begge.
En af Brad Pitts bedste karakterer
Brad Pitt må siges at være filmens højdepunkt. Han har fået tildelt en meget interessant og sjov karakter i stuntmanden, Cliff, der elsker at slå på tæven og ryge sig skæv. Samtidig har han hjertet på rette sted, hvorpå pitt bullen, Brandy, skal forkæles, og så skal der selvfølgelig også ses efter den søde og alt for unge hippie, Pussycat, spillet af Andies MacDowells datter, Margaret Qualley. Leonardo DiCaprio får her rollen som en sårbar og forfalden skuespiller, der må indse, at hans tider er ved at være forbi. Dette ses i hans forglemmelse af replikker i midten af en scene, og hans følelsesladet udbrud i traileren. Og så skal han se på, at den mere succesfulde, Roman Polanski og hans kone Sharon Tate er flyttet højere op af bakken i ren luksus. Margot Robbie er god i hendes fiktive portræt af Sharon Tate, hvor hun symboliserer Hollywoods uskyld og charme, der er glad for at være ny skuespiller i en storslået tid i Hollywood. Med store funklende øjne ser hun på sig selv i en halvfyldt biografsal med et stort smil på læben. Til gengæld får hendes karakter ikke særlig meget on-screen tid, hvilket er lidt ærgerligt.
Nutidens tematik i fortidens Hollywood
Tarantino har ændret stil i forhold til sine andre film. Naturligvis er der stadig humor og vold, men det er også blevet lidt mere dæmpet i denne film og fortalt i en kronologisk fortællerstil. Filmen kan både anses som en hyldest og kritik til Hollywood, hvor ændringer stadig foregår. I nutidens bliver der lagt stor vægt på diversitet, hvor nogle skuespillere kan føle sig helt overset. Og ens alder har desværre altid været et emne i Hollywood. Jo ældre du er, jo mindre profit er du. Tarantino har også været klog med sine skuespillere, der alle repræsenterer forskellige niveauer i Hollywood. Men derfor kan denne film godt identificere sig som en Tarantino film med smukke billeder, skrap dialog og sjove scener. En scene, hvor en fiktiv og arrogant, Bruce Lee prøver at slås med Cliff Booth, er hylende morsom. Og som altid skal de sidste 20 minutter af filmen fyldes med en masse blod og vold.
”Once Upon A Time in…Hollywood” er en hyldest og kritik til den gyldne æres Hollywood og nutidens. Brad Pitt spiller en af sin karrieres bedste roller og får godt selskab af Leonardo DiCaprio. Dette er muligvis ikke Tarantinos stærkeste film eller historie, men den er stadig underholdende og morsom.
