”One For The Money” er en af de film, jeg smed i blu-ray afspilleren uden at vide en dyt om filmen. Med Katherine Heigl på coveret gik jeg dog ud fra, at vi havde at gøre med endnu en middelmådig romantisk komedie. Derfor var det overraskende, at det var noget lidt andet. Naturligvis var der stadig romantiske og komiske elementer til stede, men filmen tager udgangspunkt i krimi-genren, og beskrives vel bedst som at læse en såkaldt pulp fiction roman. Karaktererne er overfladiske, situationerne utroværdige og det hele er forudsigeligt fra start til slut. Der er dog stadig et eller andet fascinerende ved ”One For The Money”, og man bliver hængende til den bitre ende. Filmen rammer nemlig en interessant node, og forbliver underholdende hele vejen igennem, selvom den er glemt ligeså snart den slutter. Med andre ord – perfekt hjernedød underholdning.
Katherine Heigl spiller Stephanie, en kvinde hvis pengeproblemer tvinger hende ud i branchen som dusørjæger. Sød som hun er, passer hun næppe til jobbet, men langsomt lærer hun reglerne at kende, og bruger sine evner som kvinde til at komme nærmere på hendes dusør. Som det nu er i denne slags film, er manden hun jager dog både lækker og nogenlunde uskyldig, og langsomt vikles hun ind i et spind af konspirationer. Den første bemærkelsesværdige kritik i filmen er, at Stephanie er en guido. Kender du ikke begrebet, så tænk på Nanny Fine fra den rædselsfulde Tv-serie ”The Nanny”. Accenten passer på ingen måde til Heigl, og hun gør det såmænd også elendigt. Hun er ikke en god skuespillerinde i forvejen, men hun har en vist portion charme, der i de fleste tilfælde redder hendes præstationer. Som filmens skrider frem, bliver det også tilfældet i denne omgang, men hun er lige på grænsen. Herefter kan stort set resten af filmen nemt kritiseres. Humoren er vattet og spændingen er aldrig farlig, men som sagt lader man alt kritikken glide mellem fingrene, for ”One For The Money” er på sin vis et fornøjeligt selskab at være i. Jeg er på ingen måde målgruppen, da filmen uden tvivl sigter efter middelaldrende kvinder, så er du en af den slags, vil du sikkert befinde dig i endnu bedre selskab, end jeg gjorde. Dog vil enhver anmelder med blot en smule respekt for sig selv, næppe kreditere filmen med ros og høje karakterer, så det undlader jeg også. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg var fint underholdt, selvom blot her et par dage efter at have set den, har meget svært ved at huske flere af scenerne. Måske dukker den op i fjernsynet om et par år, og jeg kan se den igen, uden rent faktisk at opdage, at jeg har set den før.
Billede & Lyd – 4/6
Billedet står typisk ret skarpt med kun lette gryn. Farverne er afdæmpede og behagelige, og det passer såmænd glimrende til selve filmen. Billedet har dog det ene problem, at det aldrig imponerer. Selv i panoramabillederne af storbyen har man en tendens til at småkede sig lidt, hvor man ellers normalt på blu-ray mediet er imponeret over detaljegraden. Lyden bliver aldrig rigtigt udfordret i filmen. Talen går såmænd rent igennem, og man har aldrig et problem med at høre og forstå dialog eller andre lyde, men lidt ligesom med billedet er det bare ikke særligt detaljeret. Som helhed består udgivelsen dog med nød og næppe, da det på sin vis går op i en højere enhed. Kvaliteten af lyd og billede er nærmest ligeså forglemmelig som filmen selv.
Ekstramateriale – 1/6
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Midget Entertainment .