Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Kenneth Branagh, Tom Wilkinson, Terence Stamp, Bill Nighy, Eddie Izzard. Listen af fine skuespillere fra den fremragende engelske tradition, der generøst har valgt at berige denne højst middelmådige krigs- og spændingsfilm med forrygende præstationer, er lang og imponerende. Hvilket næsten råder bod på en fænomenalt sløv Anden Verdenskrigsfilm, der tilmed har en sjældent fortalt og i sig selv spændende historie: det mislykkede attentatforsøg på Hitler af tyske officerer i 1944. Men også kun næsten.
Ikke mindst Izzard, der nok er mest kendt som halv-fimset komiker, overrasker positivt i en mindre rolle som svedende muldvarp i førerbunkeren. Det skjuler dog næppe stjernen Tom Cruises manglende evner til at udfylde den dominerende hovedrolle som ’the-man-with-the-plan’. Hans pæne ansigtstræk, men ligeså kedelige, endimensionelle ansigtstrækninger svarer ganske enkelt ikke til den pressede militærmand, han portrætterer.
Grunden til at det aldrig bliver rigtig spændende at følge den aristokratiske Oberst Claus von Stauffenberg (Cruise) og hans kumpaners forsøg på at myrde Hitler, er naturligvis, at vi ved, at det dristige attentatforsøg ikke lykkes. Tilbage er der blot det detaljerede spil, de menneskelige fejl og tilfældigheder omkring attentatet. Men ærlig talt gøres dette aldrig interessant.
Det mest triste er kønsløsheden ved hele projektet. Det er yderst forbavsende, at en filmskaber som Singer, der tidligere har skabt en så fænomenalt spændende og original film som ”The Usual Suspects”, ikke har udnyttet muligheden for at tilrettelægge materialet på en mere personlig og sprudlende måde.
Historien får aldrig noget kant, da vi for eksempel aldrig får nogen særlig persontegning af helten Oberst Stauffenberg; hans motiver for at udføre det selvmorderiske attentatforsøg og hans samvittighedskvaler. For med et kup af den nazistiske statsmagt overlod de også Tyskland totalt i de allieredes vold. De allierede krævede nemlig en betingelsesløs overgivelse og ville have fortsat fremmarchen mod Berlin uanset hvem, der end sad på magten. Kupmagerne ville altså blive betragtet som forrædere af det ’Deutsche volk’ efter krigen. Det må have givet visse betænkeligheder hos de stærkt Tysklands tro modstandsfolk.
Og slet ikke får vi noget at vide om virkelighedens Stauffenbergs mindre pæne træk. Som for eksempel hans hang til nationalisme og monarki frem for demokrati. Stauffenberg var nemlig ingen pæn demokrat med politiske korrekte meninger. Dette kunne have givet filmen en stærk antihelt som den desværre fuldkommen forpasser.
Når vi intet indtryk får af manden er det også ulideligt, at vi død og pine skal overvære op til flere tårevædede afskedsscener mellem obersten og familien inden den tophemmelige operation sættes i værk.
Selv om han har prisværdig sans for detaljerne i miljø og kostumer, er Bryan Singers første forsøg på en WWII-thriller lidt som en teknisk flot rekonstruktion af begivenhederne som de udspillede sig, som man blot overværer uden at indleve sig i den. En art dokumentar uden indre troværdighed. Lad os håbe der i fremtiden kommer bedre ting fra det åbenlyse talent.
Ekstramateriale:
To fine og informative, men heller ikke himmelråbende skarpe kommentarspor. Henholdsvis et med Tom Cruise, instruktør Bryan Singer og manuskriptforfatter Christopher McQuarrie om filmens tilblivelse, og det lidt mere historie-nørdede med kun McQuarrie og co-forfatter Nathan Alexander. Altså primært for de særligt interesserede. Det samme gælder sådan set også for de to små dokumentar-featuretter, ”The Journey to Valkyrie” og ”The Valkyrie Legacy”. Sidstnævnte fokuserer i 45 min. i særligt grad på det historiske, mens den første er en 15 minutters bag kameraet. For både kommentarspor og featuretter gælder det, at det er det historisk-fokuserede, der er det mest saglige og interessante.
Filmen blev venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
