Jesus og Josefine er en af de seneste års mest seete julekalendere. Næsten en million seeren fulgte hovedpersonerne foran fjernsynsskærmene hjemme i stuerne. Oskar og Josefine er en direkte fortsættelse af julekalenderen, og ideen om at lave serien om til en film lugter lidt af profit, selv om det nødvendigvis ikke behøver være sandt. Under alle omstændigheder er produktet af en opfølgelse på Jesus og Josefinesuccesen desværre ikke lige så underholdende som sit oplæg.
Vi så hvorledes Josefine og Oskar blev kærester i julekalenderen. Nu skal de så på ferie sammen hos Oskars mormor på landet et sted i Jylland. Imidlertid møder Josefine igen den onde Thorsen, der tilbyder at gøre hendes halskæde magisk, for at gøre alt det onde han har gjort godt igen. Nu kan Josefine igen rejse tilbage i tiden, ved hjælp af halskæden der giver hende tre ture. Oskar og Josefine rejser tilbage i tiden til 1622, hvor de møder Oskars forfædre. Blandt dem er den unge sværdsvinger Peder Rold, der hurtigt får et godt øje til Josefine, og den lille Kirsten der er dødeligt syg. Josefine forbarmer sig over Kirsten og rejser tilbage i tiden igen med penicillin, der helbreder den lille pige. Nu er det jo således at det aldrig er godt at ændre på fortiden, og resultatet af Josefines handlinger bliver at Oskar forsvinder i den blå luft og hele hans familie udviskes af historiebøgerne. Det skal der selvfølgelig rettes op på, og nu går jagten ind på at redde Oskars familie, og Josefine skal kæmpe mod både onde læger, uvidende godtfolk og herredsfogeden, der vil have hende brændt som heks.
Udgangspunktet med en eventyrfortælling er der såmænd ikke noget i vejen med. Og fortællingen om en rejse tilbage gennem den danske historie, er der nok aldrig nogen der har taget skade af. Desværre er såvel både historien som dialogen i Oskar og Josefine ikke videre vellykket. Hele vejen igennem mangler fortællingen liv og en eller anden gnist, der ligesom kunne gøre det hele mindre forudsigeligt. Vi ved hvad der sker fra start til slut, og det kan man til en hvis grænse godt leve med, hvis det bare ikke er fordi filmen netop mangler lige at komme derop hvor det svinger – så kunne man i det mindste more sig imens, men det kan man desværre bare ikke. Ikke som voksen i alle tilfælde, men så er det jo godt at filmen er for børn. De vil måske finde glæden i netop gentagelsen og forudsigeligheden ... man går jo ind for at se alt det man kender. Derfor er det også muligt at filmen kan vinde nogle hjerter der, blandt fans af julekalenderen. Der er dog generelt for mange kedelige passager og filmen er jævnt trættende. De sidste tyve minutter tager filmen fart og man sætter sig op i sædet for at følge med, der er der både spænding og momentvise øjeblikke der er underholdende.
På den positive side kan det nævnes at Oskar og Josefine er fint skruet sammen på manuskriptplan, vi får vores højdepunkter og spændingskurver, men desværre halter dialogen som nævnt en del. Billederne i filmen er intet mindre end fremragende – det er længe siden jeg har set en dansk familiefilm, hvor der var kælet så meget for det fotografiske som her. Det er Henrik Kristensen der står bag kameraet.
Skuespillerne varierer meget i præstation; Frits Helmuth er fremragende som den onde Doktor Dinesen, Kjeld Nørgaard er troværdig som den onde Thorsen og Oskar og Josefine der spilles af de unge talenter Pernille Kaae Høier og Mikkel Konyher gør det ganske udemærket. I lange perioder af filmen virker deres dialog og opførsel dog så kunstig at man undres lidt over at de to børn ikke spiller bedre, da vi jo ved at de kan. Vi har tidligere set dem i gode roller, men i Oskar og Josefine er det som om de ikke rigtig er til stede.
Oskar og Josefine vil sandsynligvis more de børn der i forvejen kender til Jesus og Josefine, selv om de der ikke har set julekalenderen (hvis de findes) også vil kunne følge med og få noget ud af filmen. Der er både spænding og action, og den afsluttende sekvens er absolut værd at se. Forældre vil nok kede sig bravt, men så er det jo godt filmen ikke er lavet til dem. Havde Oskar og Josefine haft lidt mere spræl, gnist og ballade og skåret ned på forudsigeligheden ville den klart have været årets danske børnefilm. Der savnes lidt mere sjæl.
2/6 stjerner herfra.