Skriv en kommentar
”P.S. I Love You” er sidste skud på den romantiske komedie stamme. Det er en film der fortsætter ”Catch and Release” traditionen, ved at lave en dramatisk twist i den romantiske fortælling, men hvor det i ”Catch and Release” virkede realistisk og charmerende, virker det mere påduttet og kunstigt i ”P.S. I Love You”
Gerry og Holly Kennedy(Gerard Butler og Hilary Swank), er et lykkeligt par, boende på Manhatten. Holly elsker Gerry, han er hendes et og alt, og hun kan ikke forestille sig at leve uden ham. Desværre vare det ikke ved, da Gerrys liv bliver taget af kræft. Dette suger livskraften totalt ud af Holly, og hun har svært ved at se hvordan hun nogensinde skal komme videre. Dette ved Gerry, da han kender hende bedre end nogen anden, og inden han dør, sætter han et lille spil i gang, der skal hjælpe Holly ud af hendes sorg. Gerry har linet en serie breve op til Holly, der skal hjælpe hende med at løsne hendes sorg, det først kommer på hendes 30 års fødselsdag, hvor hun for en videohilsen fra Gerry, der fortæller hende at hun skal ud og slå sig løs. Dette efterlader Holly i en tilstand af totalt chok. På en måde hjælper det, på en måde minder det hende bare mere om Gerry, end nogensinde. I månederne der går, kommer flere og flere breve, alle sammen med en lille opgave til Holly, der skal hjælpe hende, altid af sluttet med P.S. Jeg elsker dig.
”P.S. I Love You” er en udemærket ide, hvilket er klart med et bogforlæg, men filmen finder ikke rigtig balancen mellem rom-com, melodrama og charme. Gerard Butler, gør det fint, i de scener han er med i, han er her helt rigtigt castet, da det er let at se hvorfor Holly finder ham charmerende. Hilary Swank bærer filmen udmærket, men jeg ville ikke anbefale hende som leading lady i fremtiden. Hun holder lige akkurat sammen på filmen, men kun lige. ”P.S. I Love You” er måske for meget en ”chick flick” for denne anmelder, men det plejer ikke normalt at være en hindring. Tydeligt er det at bogen er meget engelsk, og engelske ideer, lavet om til amerikanske film, plejer ikke at være nogen ubetinget succes.
”P.S. I Love You” er en udemærket film, men typisk det man vil kalde en gennemsnitlig oplevelse. Der er nok gode ideer til at man kunne have hevet filmen op på et højere niveau, men filmen fejler måske også fordi man har forsøgt at lave den til det kvindelige publikum, i stedet for at filmatisere den som den burde. Filmen vare desuden over 2 timer, og det er altså alt for lang tid, det burde være muligt at kunne fortælle denne historie hurtigere. ”P.S. I Love You” er sagtens seværdig, men ikke meget mere.
