“På nært hold” tager fat i den sidste kendte henrettelse i det kommunistiske DDR, hvor den fiktive akademiker, Franz Walter, bryder spillets regler. Filmen er inspireret af den tyske akademiker Werner Teske var, der skulle indsamle informationer til Stasi-politiet, men endte med at blive dødsdømt i 1981.
I Østberlin 1981 rekrutteres akademikeren, Franz (Lars Eidinger) af statens sikkerhedstjeneste og sendes på hemmelig opgave i Vesttyskland. Først lægger han mange kræfter ind i opgaven, men indser senere at betvivle statens værdier og morale. Det skaber langsomt problemer, og Franz risikerer at blive dømt for landsforræderi.
Der hersker ingen tvivl om, at Lars Eidinger er en fantastisk skuespiller. Han indånder Franz med al glæde, frustration og tvivl. Samtidig har han også et godt samspil med hans kone, spillet af Luise Heyer, hvor kærligheden bliver sat gevaldigt på spil.
Dog er filmens tempo utrolig kedsommeligt. Selvom der naturligvis skal gå lidt tid før næste opgave, så sidder man som publikum og er ved at falde i søvn. Det er ligesom filmen hopper rundt fra det ene punkt til det næste. Uden nogen yderligere forklaringer, og det skaber forvirring og frustration, selvom historien i sig selv er meget simpel. Det er ikke en decideret spion-film, da spillet er imellem statens og dets bedrageri imod det civile folk, men man bliver efterladt med flere spørgsmål end afklaring
”På nært hold” er en kedsommelig affære, hvilket er ærgerligt, nu hvor historien er så vigtig. Lars Eidinger bærer hele hovedrolleansvaret på sin skuldre igennem film og gør det fremragende. Desværre er filmens tempo og klipning ret uinteressant, og derfor forbliver filmen ikke andet end en jævn portrættering af en historisk begivenhed.