Skriv en kommentar
Jeg hører til et de mennesker som, da jeg var barn, fik læst historierne om Paddington og familien Brown højt, når jeg skulle sove. Jeg husker ikke meget af selve historierne, men jeg kan huske Paddington, og beskrivelsen af den nuttede, lille marmeladespisende bjørn iført rød hat og gummistøvler.
Historierne om Paddington er skrevet af forfatteren Michael Brown tilbage i 50’erne og 60’erne, og omfatter mere end 20 bøger. Nu er Paddington blevet hevet ind i en moderne tidsalder, hvor det på teknisk vis har været muligt at give ny liv til bjørnen.
Filmens handling baserer på en god blanding af flere af de gamle historier. Bjørnen Paddington lever et idyllisk jungleliv sammen med sin onkel Pastuzo og sin tante Lucy i ”det mørkeste Peru”, men freden bliver brudt, da et voldsomt jordskælv slår onkel Pastuzo ihjel. Da Tante Lucy må flytte på et hjem for ældre bjørne, overtaler hun Paddington til at rejse til London, hvor hun har en gammel bekendt – en engelsk opdagelsesrejsende, Montgomery Clyde, som for mange år siden besøgte Paddingtons familie i junglen.
Paddington rejser til London, og møder snart familien Brown, som tilbyder Paddington husly og hjælp til at finde frem til Hr. Clyde. Det er ikke nemt at være en lille bjørn i det store, travle London, og Paddington kommer ud i en masse sjove situationer, samtidig med at en anden og mere farlig trussel langsomt sniger sig ind på bjørnen…
Det er faktisk lykkedes rigtig godt at lave en sjov og charmerende Paddington-film. Instruktøren, Paul King, har en karriere bag sig som instruktør inden for komedie og satire-genren, deriblandt den britiske mockumentary Come Fly With Me. Kings forståelse for humoristisk timing er helt klart et af filmens stærkeste kort, og der er da også rigtig mange sjove scener i filmen, som da Paddington oversvømmer familien Browns badeværelse, eller da Hr. Brown må klæde sig ud som rengøringskone, for at få fat på et hemmeligt dokument. Og så er der naturligvis bjørnen selv. Animationen af Paddington er virkelig vellykket, og skaberne bag har formået at give bjørnen masser af liv og personlighed.
Sally Hawkings og Hugh Bonneville er godt castet som henholdsvis Mrs. og Mr. Brown. Særligt Hawkings tilføjer filmen masser af sødme, mens Bonneville er virkelig morsom i sin rolle som den overforsigtige og overforsikrede Mr. Brown. Nicole Kidman spiller skurken, Millicent, som samler på sjældne dyrearter, og som har udset sig Paddington som sit næste offer. Kidman er glimrende i rollen som den onde og empatiforladte konservator, eftersom Kidman efterhånden selv ligner noget der er udstoppet - der er vitterligt ikke mange udtryk tilbage i skuespillerens ansigt - men i denne rolle fungerer det sådan set godt.
Alt i alt er Paddington en sød og sjov komedie som både børn og voksne vil have glæde af. Jeg så filmen med danske stemmer, hvilket jeg personligt ikke var særlig begejstret for – jeg mener ganske simpelt ikke, at danske stemmer fungerer til live-action, og især ikke når det er på bekostning af dygtige, engelske skuespillerpræstationer. De danske stemmer ender desværre også med at trække ned i min endelige bedømmelse, men filmen får trods alt fire, store stjerner herfra.
