Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Umiddelbart er ”Parade” ikke andet end en filmet cirkusforestilling, men vanen tro er den gamle Jacques Tatis sidste film bestemt et værk der har mere at byde på end det simple udgangspunkt lægger op til. Filmen, der er lavet til svensk TV i 1974, blev Tatis svanesang – en publikumsoplevelse og et selvportræt der peger tilbage på instruktøren og komikerens egne rødder og kunstneriske personlighed.
Egentlig handling skal man lede længe efter. I stedet er ”Parade” netop det – en parade, et cirkus, en oplevelse. Kameraet følger i dvælende, detaljerede totalbilleder publikum og optrædende både på og bag scenen, blander de to rum, lader folk blande sig og leger med seerens opfattelsesevne. For ganske som de fantastiske tryllekunstnere i filmen narrer publikum og hinanden, så narrer Tati sit publikum, eller snarere udfordrer dem til at bemærke de små finurligheder, absurditeter og detaljer i salen. Det er således måske ikke første gang man ser filmen at man vil opdage at halvdelen er publikum består af sort-hvide pap-figurer, at børnene på de første rækker veksler i alder eller at det repertoire af sketches som mesteren selv leverer er gentagelser, fortsættelser og referencer til egen fortid.
Som det er typisk for Tati er det situationerne, uafhængige af hinanden, og det overordnede scenarie der skaber fremdrift og rytme i filmen. Hovedpersoner, andre end Tati selv som komiker og spreichtalmeister, er der ingen af, kun optrin, scener, vittigheder og lydeffekter. ”Parade” er ikke Tatis bedste film – langt fra. Den har ikke ”Playtime”s ambitioner eller ”Mon Oncle”s visuelle opfindsomhed, men den har charmen, detaljerne, de sociale kommentarer og de vanvittige, visuelle gags som kun Tati kunne videreføre fra stumfilmen. Er man allerede entusiast, eller har man nyligt opdaget Tati, så er der ingen vej udenom mesterens forholdsvis sjældent sete, men bestemt tilfredsstillende farvel.
Billede- og lydsiden på DVDen vidner om at det ikke er AWE selv der står for restaureringen af deres udgivelser. Niveauet er divisioner under selskabets normale, høje standard og mildest talt meget skuffende. Vi har at gøre med en over 30 år gammel TV-film, så det er klart at vi er i grynet 4:3 og mono-land, men billedet er simpelthen uhyre grimt. Farveblødninger, skidt og møg får det hele til at ligne en meget slidt VHS-kopi med et lydspor der heldigvis ikke er synderlig betydningsfuldt for filmen. Ærgerligt at der ikke er lagt bare en smule mere arbejde her.
Bonusmaterialet er også beskedent med lidt trivia, trailers, biografier og en 4-siders booklet med et informativt Tati-portræt.
DVDen tekniske utilstrækkelighed til trods gør den beskedne pris og filmens historiske interesse alligevel ”Parade” til en rekommenderet investering.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Voices Music & Entertainment.
