Skriv en kommentar
Det er svært at sige, hvornår det startede. Måske med John Carpenters Halloween (1978)? Men der har i mange årtier været en tradition med årlige udgivelser af gyserserier op til allehelgensdag i slutningen af Oktober. Tidligere har det været Saw (2004), men efter den serie nåede sin afslutning, har Paranormal Activity-serien så småt taget over. En serie hvor rige mennesker sætter kameraer op i deres villaer og filmer spøgelser, der flytter rundt på møblerne. Indtil nu har det været en fryd og selvom serien måske er meget glad for billige chokeffekter, så har det stadig været i den rette allehelgensdags ånd.
Den fjerde film er ikke meget anderledes end sine forgængere. Den omhandler en familie, der bor i et stort palæ. Teenageren Alice har smartphone og filmer alt og alle sammen med hendes kæreste Alex. Forældrenes ægteskab er rustent og faderen bruger mere tid på at se tv end på at kigge sin kone i øjnene. En dag bliver naboen syg, hvorfor drengen Robbie må flytte ind hos familien i et par dage. Det er her, at Alice begynder at fange uhyggelige ting på hendes kamera.
Nede med de unge
Det første man bemærker i Paranormal Activity 4 (2012), er hvordan det hele er blevet mere hipt siden de tidligere film. Serien har indtil nu omhandlet forældrene, men denne gang er det de smarte teenagere, der er kommet i rampelyset. Her medfølger der naturligvis referencer til Facebook, Microsoft Kinect, iPhones, Skype og andre hippe ting.
Alice har, som enhver anden teenager med respekt for sig selv, en vane med at bære rundt på sin bærbare computer, så hun kan skype, mens hun er på farten. Det virker til tider til, at filmen prøver en anelse for hårdt på at appellerer til et teenager publikum, hvorfor filmen af og til virker mere fjollet end uhyggelig. Både med skype scenerne men også når spøgelset opretter en avatar til husets Kinect!
Ligesom de tre foregående film udfolder historien sig i et langsomt tempo. De vamle overnaturlige gespenster afslører gradvist deres tilstedeværelse, mens ulykkerne bliver grummere og grummere. I starten er det lumske skygger, der bevæger sig forbi kameraet og senere oplever man alt fra flyvende knive til faldende lysekroner.
Det eneste problem er, at det hele er hamrende kedeligt. Her skal jeg endeligt ikke misforstås, for det er ikke uhørt, at folk keder sig bravt gennem Paranormal Activity-filmene, men de har altid formået at fastholde ens interesse. Selvfølgelig sætter man pris på et godt mysterium og værdsætter en spøgelseshistorie, men Paranormal Activity 4 bevæger sig med sneglefart og til tider står historien praktisk taget i stampe. Anden akt virker retningsløs og de dele af mysteriet, der afdækkes, er ting, der virker selvsagte, hvis man har fulgt serien fra begyndelsen. Der er med andre ord ingen nye overraskelser i posen, kun flere af de trick, der har været tilstede i alle de tidligere film.
Luften er gået af ballonen
Hvorfor fejler 4eren så? Mens serien endnu kun rummer fire udgivelser, så har den stadig haft sine op og nedture. Den første film var simpel men effektiv, der var begrænset brug af lydeffekter, pludseligt chok og det føltes nyt. Den efterfølgende var i høj grad mere af det samme, hvor det var først ved den tredje, at det for alvor blev godt. Den tredje film var ikke tilbageholdende, den gik hele vejen og bød på mange overraskelser undervejs. Mysteriet var spændende og afslutningen skuffede ikke.
Men ved den fjerde film er de så småt ved at løbe tør for ideer. Det er mere af det samme, bare mindre elegant. Der er en masse stillestående billeder, hvor man tålmodigt venter på, at noget hopper frem og råber BØØØH! Hvor det i de gamle til tider var svært at forudsige, kan man næsten lave en præcis nedtælling inden hvert chok i denne fjerde film. Man kan gerne anbefale de tre første, hvis man er til spøgelsesfilm, men man bør måske genoverveje, om det er værd, at tage i biografen for at se det nyeste skud på stammen.
