Hypen fortsætter
Så sidder vi her igen. Successerien Paranormal Activitys fjerde skud fra stammen (og nummer fem på vej senere i år) på bare 6 år. Når man finder guld i Hollywood kopieres det hurtigere end på en kinesisk kopivarefabrik.
En del af successen skal især tilskrives markedsføringen af Paranormal Activity-franchisen, der i vidt udstræk har benyttet sig af at hype filmene på internettet. Og ved for eksempel ikke at tillade den danske presse nogen pressevisning, bliver fans ikke skræmt væk af dårlige anmeldelser, ligesom hemmeliggørelse af plotdetaljer, alle er kalkulerede markedsføringstricks. Men et er, at anskaffe sig fans i perioden op til filmens premiere, noget er, om filmene i virkeligheden kan leve op til det?
Svært at forklare
I 2006 bliver ægteparret Kristi og Daniel myrdet af Kristis besatte søster Katie, som i samme anledning kidnapper parrets nyfødte barn Hunter Rey. Fem år senere befinder vi os hos Nevada-familien med forældrene Holly og Doug, og deres teenagedatter Alex (Kathryn Newton) og hendes lillebror Wyatt (Aiden Lovekamp).
Da den enlige nabomor bliver hasteindlagt på hospitalet, laden Nevada-familien hendes ulige søn, Robbie, blive boende hos dem i mellemtiden. Alex er sammen med hendes kæreste Ben besatte af, at optage hvad der sker omkring dem, men efter Robbie er flyttet ind, begynder der er ske mærkelige ting i huset. Men har det overhovedet noget med Robbie at gøre?
Paranormale aktiviteter er vist ligeså vanskelige at forklare, som plottet i filmen om dem.
Langhåret, men effektfuld
Paranormal Activity 4 følger i spor af de tidligere film. Overvågningsstilen er bibeholdt med en blanding af webcam fra de mange bærbare computere i huset og Alex’ eget håndholdte kamera. Det hele er klippet sammen i tro med found-footage genren, som skal overbevise os publikum om, at det hele er foregået i virkeligheden og dette blot er materiale, som er blevet støvet op af en kælder et sted i verden.
Egentlig fungere filmen effektfuldt det meste af vejen. Blandingen af de rodede amatøroptagelser og det overlagte ustrukturerede og mystiske handlingsforløb, pirrer ens nysgerrighed og tvinger en til at skærpe opmærksomheden i den meget tålmodighedsafprøvende tabloustil. Som et lille tvist på de talrige kameraopsætninger, har man fundet på at benytte en Xbox Kinnect som lyskilde i stuen, der tilføjer endnu en dimension af uhygge.
Men stilen har også sin bagside, idet den kan virke utroligt langhåret i længden. Filmen er opdelt i daglige kapitler, hvor der hver dag og nat sker små nye uforklarlige ting i huset. Her står filmen nogle gange fuldstændig i stampe, hvor der egentlig ikke sker en døjt. Når man ti dage i træk har kigget på hjemmevideooptagelser af selvflyttende stole, selvlukkende døre eller Alex snigende rundt i huset for at lokalisere underlige lyde, dræbes energien af uhyggen.
En snigende uhygge, men ingen svar
Paranormal Activity 4 giver snigende uhygge og små effektive chok, som enhver gyser burde give. Det uforklarlige giver en vis form for utryghed og amatørstilen bidrager til at skabe den uhyggelige stemning. Det er dog den til tider langstrakte periodiske fortællerstil, de latterlige forklaringer om jomfruer og overnaturlige ritualer samt den ugennemførte found-footagestil, der trækker filmen kraftigt ned.
Som en del af konceptet skal de paranormale begivenheder ikke forklares med et facittegn neden under, men det betyder desværre også, at man efterlades uden at få svar på noget som helst. Hvad handler det hele om? Hvem er ”Katie”, hvad er hun besat af og hvorfor slår hun folk ihjel?
Paranormale begivenheder kan ikke forklares enkelt, men man kunne godt have brugt et
svar på bare noget af det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.