For 4 år siden udkom den koreanske thriller ”Train to Busan”, hvor en zombieudbrud netop trådte i kraft, og alle på toget forsøgte at overleve. Filmen fik stor succes, både for sin afbildning af zombier, men også hvordan menneskeheden reagerer, når de står overfor liv og død.
Nu har instruktøren, Yeon Sang-ho valgt og fortsætte sit zombieunivers. Der er nu gået 4 år efter det fatale zombieudbryd, hvor de få overlevende mennesker fortsat lever indespærret under karantæne. Jong-seok ( Gang Dong-Won nåede at undslippe halvøen i Korea for fire år siden, men konsekvenserne var hårde, og han er fortsat plaget af fortidens mareridt. Nu bliver han tilbudt at vende tilbage til den isolerede halvø og redde en formue, der er blevet efterladt. Der bliver samlet et lille team og strakt tager de tilbage til halvøen, men i en verden fyldt med zombier og andre fjender, går tingene desværre ikke helt som planlagt.
Instruktøren Yeon Sang-ho ved naturligvis godt, at han ikke bare kan gentage den samme historie. For det første er der ingen mennesker på toge længere, og hvor den første tog udgangspunkt i ren overlevelse i momenter, følger 2’eren op menneskers nuværende adfærd i en farlig verden.
Er det så dårligt? Det er nok op til det individuelle menneske at tage stilling til. Naturligvis er ressourcerne blevet stærkere, hvor skydevåben har sneget sig ind, og der er tilsyneladende fortsat benzin til bilerne, så man kan fare hurtigt rundt på halvøens små gader. Der er netop både skruet op for biljagter og menneskejagt i denne fortsættelse, så det følges ikke som en zombiefilm længere.
Dog fortsætter filmen sit melodrama med grædende børn og tårer kvældende. En ting, som koreanerne elsker. Det føltes dog naturligt og ægte i 1’eren, hvor det her i 2’eren virker meget forceret og overdrevet. Nok fordi filmen er tænkt til et markant større publikum.
Derimod får vi et actionprag med CGI-biljagter og en masse skydevåben. Man kan godt fornemme, at denne filmen er blevet skabt til et Hollywood publikum. Der har muligvis ikke været så meget frihed i fortællingen, som der var i 1’eren, hvor de tog flere chancer i forhold til karaktererne og deres adfærd. Og når der bliver børn involveret og en stærk kvindelig karakter, må der nødigt ske alt for meget katastrofalt.
Efterfølgere til Train to Busan er udmærket popcorn underholdning i en kedelig corona-periode. Der er både helte og skurke i en brutal verden, og der er skruet helt op for actiondelen. Dog skal man ikke forvente sig samme filmoplevelse som 1’eren. Derfor bliver Train to Busan 2 lidt af en skuffelse for nogle.