Skriv en kommentar
Albummet alene står til seks sikre og fuldt funklende stjerner. Efter at have leveret smidige surfhits siden de tidlige tressere iførte stranddrengen Brian Wilson sig syvmilestøvler og skridtede frem til et sted i rockjunglen, ingen før havde set endsige hørt. The Beach Boys’ svendestykke ’Pet Sounds’ lå på hylderne i 1966, men selv i dag virker den elegante produktion og geniale instrumentering overvældende. Og det er samtidig et af den slags albums, der får én til at slå armene ud og sige:
- Hvorfor fanden kan folk ikke høre det her frem for at fordumme sig med Stjerne for en aften - Jantelovens svar på kunst?
For Pet Sounds tilfredsstiller også det luftige popøre med sin perlerække af melodier. Den slags albums findes der masser af, men ’Pet Sounds’ fremstår stadig som et af de absolutte hovedværker i det svært tilgængelige område mellem det stærkt raffinerede og det forførende poppede.
Derfor bliver ’Pet Sounds’ også jævnligt taget frem og genudgivet. Den foreliggende version giver lytteren albummet med 5.1 surround sound. Og der ligger det nye ligesom. Et lille supplement til originalmaterialet findes dog i nogle ekstranumre sidst på lydsporet, hvor enkelte melodier spilles i andre versioner – men den slags bugner pladeudgivelsen ’The Pet Sounds Sessions’ fra 1997 allerede af.
Ellers består dvd’en af selve albummet, der bliver afspillet med lyrikken på skærmen – sådan lidt i stil med karaoke, bare uden den åndssvage hoppende tingest, der viser, hvilket ord, som nu skal brøles – samt en bunke ekstramateriale.
Hovedattraktionen i det materiale er en dokumentarfilm om, hvordan albummet blev klækket ud. Vi får lidt om baggrunden for ’Pet Sounds’, vi får fortalt lidt om sangenes fødsel i Brian Wilsons hoved og i studiet, og så kommer der enkelte anekdoter på bordet. Alt i alt varer filmen knap 15 minutter, hvilket bestemt ikke er meget for en så sagnomspunden produktion som ’Pet Sounds’. Sagnet drejer sig om Brian Wilsons hysteriske kunstneriske kapløb med The Beatles, hans mislykkede forsøg på at lave en opfølger til ’Pet Sounds’ (Det endnu mere sagnomspundne ’Smile’-projekt), hans øgede eksperimenter med stoffer og Beach Boys’ kamp for at skille sig af med deres polerede image i en musikkultur, der eksalterede i oprør. Det berører filmen slet ikke – den kommer højst med nogle hentydninger, der kræver forudgående indsigt at forstå. Dokumentarfilmen bliver således et glansbillede i frimærkestørrelse, der viser den harmoniske og fuldstændig unuancerede historie om et skørt genis mesterværk.
Filmen suppleres af en del tekstmateriale både på selve disken og i coveret. Men teksterne på dvd’en stammer fra selv samme cover, så tekstmængden er slet ikke så imponerende. Desuden fungerer tekst overhovedet ikke på en skærm, så det forekommer lette omsonst at putte så meget tekst på en dvd – når det bare kan læses i coveret. Det må jo være diskens rolle at fortælle historien om ’Pet Sounds’ i lyd og ikke mindst i billeder.
Og på billedsiden får vi altså ikke andet end den korte dokumentar – og så nogle småkedelige promovideoer, der ville have været fint ekstrafyld på en mere omfattende udgivelse, men her fremstår de bare som almindeligt fyld.
Heldigvis fylder selve lydsporet så guddommeligt meget, at der skal meget til at trække en nyudgivelse af ’Pet Sounds’ på den forkerte side af middel. Og netop albummets skyhøje niveau og den lytteglæde, det frembringer holder den her udgivelse oppe. Men dybest set giver udgivelsen her ikke mange årsager til at foretrække den frem for en ganske almindelig – og noget billigere – cd alene med ’Pet Sounds’.
DVDen er venligst stillet til rådighed af Capitol Records.
