Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Peter Pan

25. juli 2004 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar

Peter Pan billede

Peter Pan er en fantastisk eventyrfilm for både børn og voksne. Så tænk glade tanker og flyv med på eventyr til Ønskeøen, sammen med drengen der ikke vil være voksen.

Wendy Darling ( Rachel Hurd-Wood ) nyder at være barn, og sammen med hendes 2 mindre søskende, leger hun sig igennem livet i det ellers noget snerpede Edwardianske London. Specielt elsker hun at fortælle drabelige historier om den legendariske sørøver, Kaptajn Klo.
Uden børnene ved af det sidder der endnu en ivrig lytter udenfor vinduet til børneværelset. Det er drengen Peter Pan. Han bor på en stjerne langt væk, på den sagnomspundende og eventyrlige ø, Ønskeøen. Ligesom Wendy vil Peter Pan heller ikke være voksen.
Wendys forældre er ikke meget for hendes fjollerier. Hun er jo snart en voksen dame og må derfor opfører sig som en sådan. Wendys far ( Jason Isaacs ) forbyder hende at fortælle flere eventyr, for sådan noget er ikke passende for en ung dame.
Netop denne sørgelige aften møder Peter Pan, Wendy og hendes brødre. Han invitere dem med til Ønskeøen, og sammen flyver de af sted ved hjælp af glade tanker og et lille drys alfestøv.
På Ønskeøen behøves man ikke at blive voksen. Her møder de Havfruer, Kæmpekrokodiller, Indianere, De glemte drenge og hverdagen er et sorgløst eventyr.
Men selveste Kaptajn Klo og hans barbariske sørøvere truer med at ødelægge idyllen. Han har et gammelt opgør med Peter Pan, er engang var skyld i at han mistede hans ene hånd. Snart må Wendy og hendes brødre også kæmpe imod sørøverne. Kampen bliver hård. For det er ikke kun en kamp på liv og død. For taber de laget om Ønskeøen bliver barndomme skubbet til side af voksenlivets trængsler.

Instruktøren P.J. Hogan har lavet filmene MY BEST FRIEND’S WEDDING og MURIEL’S WEDDING. Han har altid drømt om at få lov til at lave en filmatisering af J.M. Barrie’s bog fra 1911, PETER PAN AND WENDY. Det er for ham en fortryllende bog der ikke kun er eventyr, men også en flot skildring omkring de problematikker der er når barndommen bliver erstattet af voksenlivet.
Historien om drengen der ikke vil blive voksen kender de fleste nok fra Disneys tegnefilm fra 1953. Senere kom filmen HOOK af Stephen Spielberg. Den var ikke helt vellykket og lavede for meget om på Peter Pan historien til at den faldt i god smag for fans af den gamle historie. P.J. Hogans film, holder sig derimod meget til den oprindelige historie.

Jeremy Sumpter, der spiller Peter Pan, var som ti årig med i filmen FRAILTY fra 2001. Han har også medvirket i dramaserien JUST A DREAM fra 2002. Han spiller på en overbevisende måde rollen som Peter Pan.

Jason Isaacs der spiller Kaptajn Klo og Wendys far, kender de fleste nok fra hans rolle som den mystiske Lucius Malfoy i HARRY POTTER OG HEMLIGHEDERNES KAMMER. Han har også spillet skurk overfor Mel Gibson i THE PATRIOT.

Rachel Hurd-Wood, der spiller Wendy, blev valgt til rollen på en åben casting. Det er således hendes debut på det hvide lærred og det gør hun meget fint. Hendes fortolkning af en pige i puberteten er meget fin og rammende.

P.J. Hogans fortolkning af den klassiske historie om Wendy darling og hendes ven Peter Pan, er den bedste nogensinde. Det er en fantastisk eventyr film for børn i alle aldre. Alle de elskelige scener og personer er med. Selvfølgelig har instruktøren haft en vis kunstnerisk frihed til at adaptere, historien over i filmsprog. Men også de nye scener falder fint ind i den gamle historie.
Alle børnene spiller fantastisk og Jason Isaacs levere en Kaptajn Klo man sent vil glemme. Han er nøjagtig lige så ond og væmmelig som han skal være.
Effekt folkene har i sandhed gjort Ønskeøen til et fantastisk sted. Kulisserne er næsten magiske i deres farveskala, er er fint med til at understrege at eventyret stadigvæk kan fanges på film.
Peter Pan er en fin fortælling om det at gå fra barn til voksen. En ting vi alle skal igennem og måske netop derfor finder de fleste historien om drengen der ikke vil blive voksen så fascinerende og spændende. P.J. Hogans PETER PAN er en klassisk fortælling i en funklende ny indpakning anno 2004. Det er lykkedes ham at lave en film, der henvender sig både til børn og voksne. Så tænk glade tanker og smut med på en tur til Ønskeøen og nyd den dejlige fortælling om PETER PAN.

Ekstramateriale:

Slettede scener.

Alternativ slutning.

Fraklip med hertuginden.

Biograftrailer.

16 featuretter.

Der er mulighed for at se Peter Pan med original lydspor, eller man kan se den med dansk synkronisering. De danske stemmer som man kan vælge, er fine og oversættelsen fungere på bedst mulig måde. Danskerne er heldigvis blevet bedre til at synkroniser film og denne gang er jobbet gjort godt.

Filmens billede står flot i det brede 2.40:1 format / 16:9.

Lyden er eventyrlig smuk i både Dolby Digital 5.1 og Dolby Surround 2.0.

Specielt gode er de 16 små featuretter, der på en spændende måde går bag om filmen. Her er meget viden at hente omkring produktionen. Tag for et eksempel med og se hvordan havfruerne bliver sminket. Se produktionen med klo’s øjene, eller besøg sørøverskibet, skoven eller det underjordiske hjem. Der er også mulighed for at se med, når der bliver afholdt flyveundervisning, eller få et kig bag tryllestøvet. Et stort plus er, at alt ekstramaterialet er tekstet med danske tekster.

Karakter for ekstramaterialet: ****

Filmen er venligst stillet til rådighed af: < a href=”http://www.sf-film.dk”target=”_new”>SF/Fox

Titel: Peter Pan
Original Titel: peter Pan
Premieredato: 27. juli 2004
Instruktør: P.J, Hogan
Skuespillere: Jason Isaacs, Jeremy Sumpter, Rachel Hurd-Wood, Olivia Williams, Richard Briers, Harry Newell, Freddie Popplewell.
Spilletid: 109 min.
Selskab: Colombia Pictures, Universal Pictures, Red Wagon Productions. 2003.
Genre: Adventure
Link: http://www.peterpanmovie.net





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...