Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Pianisten” er sammen med ”Det Hvide Bånd” hovedværkerne i tyske Michael Hanekes karriere. Oprindeligt er”Pianisten” fra 2001, men er nu den anden film genudgivet i Another World Entertainments serie af Hanekefilm. Filmen vandt Juryens specialpris ved Cannesfestivalen og Isabelle Huppert der spiller hovedrollen, vandt utallige priser verden over, for sin uhyggelige præstation som den masochistiske pianist.
”Pianisten” både fascinerer og frastøder en, og får til tider Lars von Trier til at minde om en uskyldig kordreng.
Isabelle Huppert spiller Erika, en midaldrende kvinde, der bor sammen med sin gamle tyranniske mor. Til daglig er hun en anerkendt professor, der underviser i klaver ved musikkonservatoriet i Wien. I filmens første scene kommer hun hjem tre timer efter hun har fri, så den dominerende mor kaster sig over hende som en frådende løve. Vi fornemmer straks at den er helt gal hos Erika, der hos det borgelige parnas fremstår som en velanset og respekteret musiker og underviser.
På konsevertoriet møder Erika den unge Walter (Benoit Magimel), der er ligeså veltalende som han er velspillede på pianoet. I det skjulte udlever Erika sine mørke sider, der spænder sig fra at sniffe til brugt sædpapir i pornokabiner til at skamfere sig selv i underlivet. Det er ikke sekvenser for sarte sjæle! Walter er tiltrukket af den indelukkede Erika, der tvivlsomt og langsomt lukker ham ind i sit univers, for at udøve sine dybe masochistiske tilbøjeligheder.
Der findes ikke et entydigt svar på hvorfor nogen udvikler masochistiske tendenser. Men meget peger på, at personer med disse tilbøjeligheder har lukket af for deres følelsesliv , og kun kan mærket deres egen krop og seksualitet gennem ydmygelse og smerte.
Men Haneke kommer ikke med noget entydig svar på, hvorfor Erika bag den glansfulde facade er dybt seksuelt afvigende. Er det moderens skyld? Er det et oprør mod borgerskabets kedelige cirkler Erika bevæger sig i? ”Pianisten” kan tolkes på mange måder. Specielt på grund af den åbne slutning.
Alligevel er det en af Hankes mest konventionelle og tilgængelige film. Handlingen hænger kausalt sammen og der er ingen atypiske tekniske udskejelser, som det ellers så oftest ses i Hanekes film.
Som i en klassisk symfoni bygger Michael Haneke langsomt fortællingen op til at blive mere og mere dramatisk. Isabelle Huppert er eminent i rollen som Erika, der i én scene kan være spille den stride underviser, til at i den næste ligge ydmygt på gulvet og trygle om at få tæsk. Det er en forudroligende film om forudroligende kvinde, der længe efter filmen slutter spøger i ens sind.
Ekstra materiale er der intet af, desværre, det havde klædt en film med så stor betydning.
Filmen er venligst stillet til rådgihed af Another World Entertainment.
