Skriv en kommentar
Manuskriptforfatteren Peter Hedges, der skrev "About a boy" og "Hva' så Gilbert Grape" laver her det komfortable spring over i instruktørstolen. "Pieces of April" har to parallelle handlingsforløb. I det ene følger vi vores uheldige hovedperson, April (Katie Holmes, "The Gift", "Dawson's Creek"). Hun har aldrig befundet sig godt i familiens skød, og hendes familie har tilsyneladende aldrig brudt sig synderligt om hende. Men som alle sorte får har hun hjerte på rette sted, og er nu fast besluttet på at rette op på de anspændte familierelationer. Hun inviterer familien fra forstaden til storbyen, og byder dem på sin allerførste Thanksgiving-middag. Tingene går dog ikke lige som planlagt da hendes komfur beslutter sig for at gå i stykker, og April må søge hjælp hos sine eccentriske, men i sidste ende behjælpelige naboer. Samtidig med vor hovedpersons gastronomiske vanskeligheder følger vi hendes modvillige familie, der pligtskyldigt tager turen ind mod den onde storby. Moren (Patricia Clarkson, "De uovervindelige", "Dogville") er dødeligt syg, børnene modstræbende og faderen (Oliver Platt, "A time to kill", "Three Musketeers") prøver at overbevise sig selv og de andre om, at nu skal de rigtig hygge.
Det er en sød og morsom lille historie om familie, sammenhold og kærlighed, men fortalt på en måde vi ikke er vant til. Hedges lader kameraet følge stakkels April på dokumentarisk facon rundt i hendes faldefærdige boligblok. Alting virker udramatisk og virkeligt, til trods for de noget specielle personager der bebor nabolejlighederne. Det er en utraditionel tilgangsmåde, der i sidste ende fungerer. Det er velvalgt at omgå de store Hollywood studier og lave en film, der i allerhøjeste grad følger de traditionelle moralske mønstre, men har haft større frihed til at forme eget udtryk. Mere original er filmen dog heller ikke, og historien bevæger sig trods alt inden for ofte sete rammer. Vi slipper dog for de lange moralprædikener, og i det hele taget gør den korte spilletid filmen til en lille behagelig feel-good sag. Et godt alternativ til de mange ubehageligheder i genren.
Hedges har fået stablet et godt, lille ensemble på benene og givet alle meget stor frihed. Katie Holmes viser at hun er mere end søde smil og store øjne, og hun formår at bære filmen. Patricia Clarkson og Oliver Platt som hendes forældre gør et godt stykke arbejde, og i sær Clarkson som den dødeligt syge mor er mindeværdig. Af yderligere birolleskuespillere bør Derek Luke fra "Atwone Fisher", Sean Hayes fra "Will & Grace" og sanglærken Sisqo nævnes. I det hele taget gælder det for samtlige medvirkende, at de udstråler stor spilleglæde og medvirker til at give filmen det løse og realistiske feel den har.
At det hele ender godt er ikke nogen hemmelighed på noget tidspunkt, og på den måde beviser Hedges at den gode familiekomedie stadig ikke er død. Hvis blot man tør bevæge sig lidt uden for rammerne, så er der stadig masser af gode historier at fortælle. Filmen vinder fordi den ikke tager selv for seriøst, fordi den tør gå lidt nye veje, og fordi den minder os om de vigtige ting i livet uden at virke belærende.
