Skriv en kommentar
Med et svimlende højt antal solgte biografbilletter på knap en million, ligger det i kortene at ”Pigen der legede med ilden” nok skal få folk ind i biografmørket. 50.000 har også allerede sikret sig billet og forpremiere har været ødslet ud. Anmeldere og publikum var ikke uenige om at forgængeren ”Mænd der hader kvinder” er en god film og en værdig filmatesering af Stieg Larssons bog.
I ”Pigen der legede med ilden” skal Lisbeth Salanders skal langsomt åbnes og publikum skal vide mere om denne mystiske pige med de ufattelige evner til at overleve.
Mikael Blomkvist arbejder igen på tidsskriftet, Millenium, og redaktionen arbejder sammen med en ung journalist omkring en sag der omfatter menneskehandel med sexslaver fra Østeuropa. Den unge journalist og hans kæreste findes brutalt myrdet og der er pludselig meget mere alvor i sagen end hvad først antaget.
Lisbeth Salander er tilbage i Stockholm med langt flere penge end hun nogensinde har haft. Hun kædes lige pludseligt sammen med mordene på den unge journalist og hans kæreste, da alle spor peger i hendes retning. Og for at gøre alt værre jages hun også for mordet på en advokat, der ligeledes findes brutalt myrdet. Fortiden jager Lisbeth Salander og hun må tage kampen op.
”Mænd der hader kvinder” kunne ses i biografen af folk der ikke havde læst bogen, men ”Pigen der legede med ilden” står ikke som en selvstændig film. Den kræver man har set ”Mænd der hader kvinder”. Det er nu man skal have personerne tæt inde på livet og begynde at kæde personerne og historien sammen.
Sverige har altid produceret gode krimier, og filmatiseringen af Stieg Larssons trilogi formår at lave en god svensk krimi til en flot, uhyggelig, spændende og fængende film, der sagtens kan begå sig på det store lærred. Frygten for at minde om en tv-serie med store armbevægelser er væk; ”Pigen der legede med ilden” er en film med international karakter.
Noomi Rapace har den bærende hovedrolle som Lisbeth Salander. Hun ejer lærredet og hvor jeg i første film havde mine tvivl i forhold til opbygningen af hendes karakter og hvorvidt hun var for poleret og ganske enkelt for smuk til rollen, er der ingen tvivl nu. Rollen er velbesat. Rapaces karakter er cool og sej og atypisk i forhold til andre kvindelige ”superhelte” der tager en voldelig kamp op imod hele verden og ikke mindst de store, stygge mænd.
”Pigen der legede med ilden” har ikke samme instruktør som ”Mænd der hader kvinder”. Daniel Alfredsson har overtaget instruktørstolen, men den røde tråd er intakt. Handlingen er den sværeste opgave Alfredsson står overfor i forhold til tidligere instruktør, Niels Arden Oplev, der formåede at potrættere forholdet mellem Salander og Blomkvist intimt og humoristisk.
Det filmen har imod sig er at det er en film der er fanget i midten. Handlingen er spændende, men den er et tydeligt link mellem to film og derfor kan følelsen efter at have set filmen være tomhed og en irriterende uforløsning. Og derfor er ”Pigen der legede med ilden” ikke nær så god som forgængeren, ”Mænd der hader kvinder”.
Den sidste film i rækken, ”Luftkastellet der blev sprængt”, har premiere allerede til november. Et godt træk fra producenterne for krimier tåler ikke en langtrukken cliffhanger, og især ikke når det er frygtelig spændende.
