Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvis man har tilbragt barndommen med at se Pink Panther med Peter Sellers, så er man måske en anelse forudindtaget, når man skal se Jacques Clousaus pinligheder i skikkelse af Steve Martin.
Men det skal til filmens forsvar siges, at den er væsentligt bedre end den første film – men det siger måske heller ikke så meget.
Den store tyv Tornadoen slår til og stjæler nogle af verdens største kunstværker inklusive den lyserøde panter diamanten. Jacques Clousau sættes i spidsen for The Dream Team, der skal finde og fange forbryderen. Drømmeholdet, der består af verdens fremmeste detektiver følger Tornadoens spor hele vejen til Rom og intensiverer jagten på ham. I Jacques Clouseaus kølvand følger der naturligvis en hale af katastrofer og hans team bliver da også hurtigt trætte af ham. Snart er han alene om at skulle bevise hvem den virkelige Tornado er.
Steve Martin er en af de skuespillere, der har en umiskendeligt talent. Han har lavet et utal af gode film, men han har til gengæld også lavet rigtig mange dårlige film. Eller ikke bare dårlige film, men tåkrympende –jeg-tror-jeg slukker-for-dvden-eller-går-ud-af-biografen dårlige film. Jeg kan i skrivende stund ikke komme i tanke om andre (nulevende) skuespillere, der kunne have spillet rollen som Jacques Clouseau bedre, men det hjælper bare ikke, når hele filmen fra manuskript til instruktion er ét stort makværk.
Man husker naturligvis, at det heller ikke var lutter mesterværker de gamle Pink Panter film, og fred være med at man forsøger at føre titlen videre, for der er bestemt materiale og et set-up der stadig fungerer til rådighed, men det udnyttes slet ikke.
Det er umiddelbart svært at gætte på et publikum til denne film. Der er for meget dialog og dialog-humor for børn og voksne vil hade både dialog og al den frygtelige fald-på-halen humor. Det er også som om man har valgt at genbruge en masse af humoren fra den første film – og når nu det ikke virkede dér – hvorfor skulle det så virke anden gang?
Pink Panter 2 har dog også sine øjeblikke, hvor man morer sig, og det er i det mindste rart at se at Steve Martin spiller rollen en del mere komfortabelt.
Inspektor Dreyfuss spilles denne gang af John Cleese, og han er jo i besiddelse af et enormt potentiale, der slet ikke udnyttes. Han får lov til at banke hovedet i væggen, og som seer af denne film kan man næsten kun deltage.
SF/Fox.
