Skriv en kommentar
Pitch Perfect 2 (2015) har været ventet i spænding, da 1’eren overraskede med sin originalitet, overdrevenhed og skæve humor. A cappella gruppen The Barden Bellas er tilbage, denne gang lidt ældre og lidt tættere på livet efter college. Filmen bliver introduceret ved en morsom (og enormt pinlig) optræden for præsidenten, der ender galt, og begivenhederne efter handler om at få genoprettet The Bellas gode ry. Pigen Emily (Hailee Stenfeld) slutter sig til den pressede gruppe, der udover at skulle håndtere interne konflikter, også er i en international fejde med den tyske gruppe Das Sound Maschine, hvor Birgitte Hjort Sørensen overraskende er den kvindelige frontfigur.
Guldkorn i et virvar af trivialitet
Elizabeth Banks, der her både spiller og instruerer, gør det egentlig godt: hendes rolle som den ene af de to kommentatorer er forfriskende grov, og virkelig underholdende. Små geniale øjeblikke er der helt sikkert, men til gengæld hænger det lidt mere overordnet med at få de kvindelige figurer helt udfoldet. Hvad der skal være en (fortsættende)historie om stærke, morsomme og talentfulde kvinder, når desværre ikke sit fulde potentiale. F.eks. bliver den nye pige Emily aldrig rigtig interessant, hendes sidehistorie havde jeg meget svært ved at føle var medrivende. Dette på trods af at filmen ellers lægger op til at hun skal være den centrale faktor for både slutning og dens ”a cappella pointe” om originalitet.
Medrivende trods alt
Pitch Perfect 2 er guf for fans der savner et anderledes take på en amerikansk ungdomskomedie/musical. Pigerne er stadig sjove, men filmen virkede bare en smule langtrukken og en smule mindre fængslende end den første film. 2’eren er anbefalelsesværdig hvis man er nysgerrig på at følge pigernes videre færden, vil lægge øre til nogle fængslende numre, og hvis man er bare den mindste smule nysgerrig på at opleve Birgitte Hjort Sørensen som a cappella sanger.
