Skriv en kommentar
Steve Kady (Jeremy Sisto), en folketæller fra storbyen, sendes til den lille by Rockwell Falls langt fra civilisationens sædvanlige travlhed og mylder. Byen ligger fjernt fra alt og det er en opgave i sig selv bare at finde den. Her går livets gang i ro og mag. Alle kender hinanden, fred og fordragelighed hersker. Kady’s opgave er at opdatere det offentliges database men han støder på et usædvanligt fænomen som må undersøges. Byen har i over hundrede år haft det samme indbyggertal og hvorfor nu det. 436 indbyggere er der i byen og det er uforanderligt. Som et helligt tal dominerer det byens eksistens. Jo mere Kady spørger og undersøger, jo flere spørgsmål dukker op og jo farligere bliver situationen for ham. Selvom han bliver godt behandlet (i starten), er han tydeligvis ikke velkommen… eller er han. Selv det er et mysterium for Kady.
Hans gryende venskab med den lokale sheriff-deputy Bobby Caine (Fred Durst) er en faktor der kan beskytte Kady i den mystiske by, men den ligeså gryende kærlighed mellem Kady og den lokale skønhed Courtney (Charlotte Sullivan) truer med at bryde det venskab. Den unge deputy har nemlig sine egne kærlige planer med den skønne mø.
Population 436 holder igen på sit mysterium og lader sit publikum hænge i usikkerhed så længe som muligt. I det store hele er der intet nyt under solen. Rockwell falls er tilsyneladende en perfekt og idylisk by, men mysterierne hober sig op og uhyggen breder sig. Rockwell Falls er alt andet end idyllisk. Instruktør Michelle MacLaren spinder en fortælling som ikke har travlt med at nå sit mål, og i manglen på travlhed opbygges rendyrket ondskab. Jeremy Sisto kæmper sig, som storby bureaukraten, gennem et labyrint agtigt og uforståeligt mysterium, der fører frem mod en ufattelig ondskab. Sisto (Wrong Turn) er en glimrende skuespiller som holder det meste af filmen oppe. Men den gudindesmukke Charlotte Sullivan og ikke mindst Fred Durst tager også deres del af opmærksomheden. Det kræver lidt tilvending at se Fred Durst (Limp Bizkit) som red-neck deputy Caine, men manden spiller faktisk ret godt, og det er svært at forestille sig ham som forsanger i Limp Bizkit når man ser Durst i Population 436.
Alt i alt er der intet nyskabende og fantastisk at hente i Population 436. Men det er en ondskabsfuld lille gyser af den slags der nægter at afsløre alle sine hemmeligheder og efterlader publikum med en følelse af gru. Jeg giver filmen 3 stjerner ud af 6 mulige.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal
Pictures.
