Kvinderne er hengivne, tilgivende og lidenskabelige. Mændene derimod er beregnende, kyniske og svigtende. Sådan er det kønslige omdrejningspunktet i Dreyers gribende fortælling, som er baseret på litterært forlæg af Karl Emil Franzos.
Karl Viktor von Sendlingen er ansat i retsvæsenet. Han er for alt i verden lovens mand; retfærdighed står øverst. Derfor kommer han i en alvorlig klemme, da pludselig en dag den datter han forlod, da hun var spæd, nu kommer i retten anklaget for barnemord. Faktum er at hun har levet et ilde liv og grundet en enkelt gnist af lidenskab blev smidt ud fra sit logi, hvorefter hun alene i natten mistede sit barn. Det tragiske livsforløb interesserer ikke rettens mænd, hvorfor de dømmer hende til døden. Nu kommer Karl Viktors higen efter lov og retfærdighed for alvor på prøve.
Det er en vanvittig gribende skildring, Dreyer har formået at kreere i sit første forsøg som spillefilmsinstruktør. Tempoet er ganske højt, og man skal være vågen for at følge handlingens spor og de mange karakterer, der flettes ind i hinanden. Der gøres brug af flere flashbacks undervejs, ligesom filmens tekniske kvaliteter er mange. Her vil jeg fremhæve meget smukke kompositioner og et elegant brug af enkelte udsnit af skærmen, som når fakkeltoget tager sin spæde begyndelse i hvert hjørne af skærmen, men de resterende 5/6 af billedet henligges i mørke.
Marguerite Engberg har stået for den imponerende restaurering, der med fin tintning og det akkompagnerede musik af Ronen Thalmay giver et flot helhedsindtryk. Hvis man ikke normalt er til stumfilm, er det her et fremragende sted at starte. Du bliver hooked.
Ekstramateriale:
En biografi og en filmografi af kort statur. Desforuden et fragment af filmen ”Penge” fra 1916 med manus af Dreyer og instrueret af Karl Mantzius. Ok, men ikke prangende ekstramateriale. Derfor 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Det Danske Filminstitut.