Skriv en kommentar
Franchisen er ikke død endnu. Men om folk er opmærksomme på, at der er en ny Predator-film i omløb om et par dage, ja, det er et godt spørgsmål. I modsætning til de øvrige film, så indgår Predator-navnet nemlig ikke i titlen, men den er altså god nok. “Prey” er den femte film i serien, hvis man sorterer de urimeligt kiksede Alien vs. Predator-film fra. Faktisk foregår denne friske film som en slags forløber. Ikke i den forstand, hvor man får at vide, hvor Predator-rumvæsnet stammer fra eller har sin oprindelse. I stedet lokaliseret i 1719, hvor vi skal en tur på skovprærien og færdes blandt indianere.
Vores hovedperson Naru er fra stammen Comanche. Hun er ikke som de andre kvinder i stammen, for hun er kriger med stort K. Ingen blandt hendes folk tager hende ret alvorligt, for hun vil altid fremstå svagere og mindre kraftfuld i forhold til de mandlige aktiver. Naru træner for sig selv, for hun har i den grad noget at modbevise. Og som en del af et jagende folk (som et livsvilkår) har Naru sat sig for at kunne klare sig på lige fod med andre. For at “bestå” skal hun nedlægge et stort og farligt bytte. Det skal dog vise sig, at himlen inden længe kommer til at glimte og aflevere en højteknologisk skabning, som omvendt Naru lever for at jage. Naru får brug for alle sine evner, da hun ender med at jage den, som jager hende selv.
Præmissen er såre velkendt. Predatoren lander på Jorden, og skaber hurtigt rædsel og kaos med sine avancerede våben, varmesøgende udstyr og evnen til at usynliggøre sig. En trofæjæger, når den er allerfarligst. Det får Comanche-stammen at mærke og en række franske undertrykkere ligeså. Opskriften er med andre ord at holde sig i live, og bekæmpe denne ondsindede trussel. Den slags underholdning virkede for både Arnold Schwarzenegger og Danny Glover i 80’erne og 90’erne, mens der siden også kom nye kapitler i 2010 og 2018. Tilmed blev Predator-fænomenet så stort, at der er produceret to computerspil også. Underholdningen er sikret her også. Det klæder faktisk den nye Predator-film at smutte ud på ukendt territorium og i en tidsalder, hvor automatvåben var en by i Rusland. Naru må bruge alle tænkelige og utænkelige spejdertricks og snarrådige skills, når hun står ansigt til ansigt med det blodtørstige bæst fra det yderste af stjernerne.
Det er længe siden, at en film som en franchise-femmer formår at underholde så gedigent, som det er tilfældet her. Godt skuldret af Dan Trachtenberg, som ikke har så synderligt meget erfaring, for “Prey” er blot hans anden spillefilm (10 Cloverfield Lane, som i øvrigt også er en franchise-fortsætter, som værende hans første). Derudover tæller han nogle enkelte serie-afsnit i Black Mirror og The Boys. Genialt set af ham at hive den forholdsvis ukendte Amber Midthunter ind som Naru. Hun har haft ganske små roller i Liam Neeson-filmene The Marksman og The Ice Road. Hun spiller også en mindre part i den fire gange Oscar-nominerede Hell Or High Water fra 2016. Hun brillerer som indianerpigen (hun afstammer fra Sioux-stammen), der får sig noget af en udfordring. Selvom Predator kontra rødhuder forekommer gak-gak, så rummer filmen en troværdighed i sit udtryk, og det gør at man sluger “Prey” i ét tilfredsstillende action-hug. 4 stensikre stjerner til den seneste Predator-forestilling. Lad os bare få endnu en…
