Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Serien havde et stærkt udgangspunkt. Michael Scofield er så stærkt opsat på at redde sin bror, Lincoln Burrows, fra en dødsdom, at han lader sig fængsle – med en flugtplan tatoveret på sin krop. Dampen gik noget af serien igennem de første 4 sæsoner og da Michael må lade livet i slutningen af sæson 4, tydede alt på, at der var lukket og slukket for serien.
Men når det gælder genoplivning af figurer, der ellers er døde, har kreativiteten udfoldet sig. Der dukker et billede op hos Michaels kone, Sara – der så i øvrigt har giftet sig igen – fra et fængsel i Yemen. Samtidig dukker billedet op hos Lincoln. Begge undrer sig, men Lincoln sætter alt ind på at finde ud af, om Michael virkelig er i live. Der er så lige den udfordring, at de amerikanske myndigheder, som Sara tager kontakt til, mener at vide, at Michael i virkeligheden er undercover-terrorist, så de helst ser, at han forsvinder fra jordens overflade under fængselsopholdet.
Den 5. sæsons 390 minutter handler nu om de 3 hovedpersoners bestræbelser på at finde ud af, hvad der er op og ned på det hele. Det er noget af en udfordring af referere en handling, der i hektisk tempo flytter sig mellem de 3 handlingsforløb, uden nævneværdig sammenhæng. Lincoln sætter sig for at betale sin æresgæld til Michael ved at få ham fri og skyr ingen midler eller handlinger, herunder at gå undercover i områder, der er hærget af Islamisk Stat på fremmarch. Michael lægger sine egne planer for flugt, støttet af enkelte mere eller mindre tvivlsomme medindsatte i Ogygia-fængslet i Yemen.
C-Note, T-Bag og andre figurer fra tidligere sæsoner er kastet ind i handlingen med rund hånd. Det giver en vis genkendelighed, men kun begrænset sammenhæng og troværdighed. Til gengæld er seriens billede af Yemen, både inden og uden for fængselsmurene grå, støvede, triste og slidte – helt i overensstemmelse med det billede man hurtigt danner sig som iagttager uden særligt kendskabb til regionen. Tilbage står dog et manuskript, der – mildt sagt – er fantasifuldt med hensyn til virkemidler, men som ikke formår at skabe sammenhæng og fremdrift frem mod et klimaks.
Prison Break: Event placerer på en eller anden måde mellem 2 stole. På den ene side er der elementer af elementær og kontant action. På den anden side tilløb til realisme. Selv om billedsiden er fin, sidder man tilbage med en uforløst spænding. Det bør være tvivlsomt, om Fox kaster ressourcer ind i at holde denne franchise kørende i en 6. sæson.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
