Jeg græder og griner. De små jordegern, Chip og Chap, er nok på en gang noget af det sødeste og det mest provokerende. Jeg griner, når de på snedig vis får skabt problemer for Anders And, og jeg græder næsten, når den både nærige ondskabsfulde og skadefro and driller og ydmyger de små skarn. For i langt de fleste tilfælde søger de to små bare at få lidt ekstra lækkerier på bordet, og Anders har som regel mere end rigeligt til sig selv. Og ligesom med Tom og Jerry, ligger min sympati som oftest hos de små.
Dvd’en indeholder ca. en times underholdning af Chip og Chap’s sammenstød med Anders And. Seancen indledes med et afsnit, hvor de to små bogstavelig talt ”are working for peanuts. Vi fejrer jul, hvor de to små er ude efter Anders Ands juleknas, hvilket ender med både krudt og kugler. Vi popper ind i afsnittet, hvor de to små forsøger at stjæle Anders’ popcorn, er flade af grin over afsnittet, hvor Anders gerne vil nyde en tallerken pandekager til morgenmad i fred og drages med i afsnittet om dragejagten. Og vi stjæler æbler, Anders Ands vinterforråd og forsøger at undgå den fæle grenhakker- alt sammen i selskab og sympati med de små jordegern.
Måske er både barnlig og nostalgisk. Måske er jeg bare meget begejstret for tegnefilm- og det gælder specielt Disney. Men dette er efter min mening otte perler, som både børn og voksne hver for sig eller i fælleskab kan more sig over. Og så er det dejligt for en gangs skyld ikke at se de tegnefilm, som public service kanalerne har vist til døde.