Skriv en kommentar
En af mine personlige kriterier for, om en film virkelig er god er, om man kan forestille sig at se den flere gange. ”Rædslernes blodige by” er ikke en af disse typer film. Faktisk skyndte jeg mig umiddelbart efter at have set den at forære den til min gode ven, zombie-elskeren. Her ved jeg, at den vil blive holdt af og stillet pænt i orden sammen med alle de andre i genren og ikke mindst blive respekteret for, at den nu engang er en film.. om zombier.
Zombie-feinschmeckeren kunne så måske allerede her påpege, at zombierne i ”Rædslernes blodige by” teknisk set ikke er zombier, men er mennesker, der er blevet udsat for noget atom-stråling, der medfører, at de skal have menneskeblod for at komme videre i deres ret så kummerlige tilværelse.
Dermed er de jo så ikke rigtige levende døde, men jeg tillader mig nu alligevel at omtale dem som zombier, det ligner lidt. Another World Entertainment har også smidt filmen ind som en af udgivelserne i deres Zombie-serie, så mon ikke det går.
Nuvel, til handlingen – den smule der nu er – Et fly nødlander i en unavngiven storby, og bliver modtaget af et større beredskab i form af militær og redningspersonale og ikke mindst vor helt, Journalisten Dean Miller. Ud af flyet myldrer zombier og så stopper handlingen for så vidt.
Herefter handler det om, som nu genren byder det, at få vist så mange makabre splat så muligt, hvor zombier mæsker sig med menneskekød. Enkelte personer tager kampen op og holder sådan nogenlunde filmens spilletid ud, mens de fleste løber formålsløst rundt, skriger og kaster sig i armene på zombierne –
Disse forsøger så at variere deres angreb, der bruges for hånden værende våben, andre bruger bare tænderne, mens de mere sofistikerede også formår at flå tøjet af et par kvinder med blottede bryster som sidegevinst, inden blodbadet går i gang. Alt sammen helst klassisk og velkomponeret zombiefilm.
Og Umberto Lenzi er da også en instruktør, man ikke skal klandre for ikke at kunne sin genre – for han har et CV, der kan få de fleste til at tabe pusten.
Filmen har alligevel en del svage sider. For det første er den ikke uhyggelig. Man kan snildt slumre lidt hen og kigge lidt videre et kvarter senere, man går ikke glip af det store. Dertil er handlingen FOR lineær og uden variation. Zombierne gør det ikke bedre. De ligner mest af alt teenagere i deres værste bumseperiode – altså i ansigterne – resten af kroppen er tilsyneladende ikke ramt af atom-strålingen, men det kan da være, at det kun sætter sig i ansigtet. Det ser dog mere sjovt end farligt ud.
Dean Miller og hans kone er blandt de bedste til at finde vej gennem nedslagtningerne, og i den sidste del af filmen stopper de lidt op, og funderer over meningen med galskaben ud fra en populær-filosofisk vinkel. Den havde jeg personligt gerne enten sluppet for eller set uddybet yderligere, men den lidt henkastede sætning drukner så i flere blodsugninger, inden vi når til slut. Og her må jeg sige, at jeg blev sat lidt tilbage til en type slutning, jeg selv kunne finde på at kaste ind i mine danske stile omkring 6. klasse, og det er ikke ment som en ros.
Zombiefilm er ikke tænkt som store mesterværker, og man må tage dem for, hvad de nu er, eller holde sig væk. De findes i mange afskygninger, de fleste har skævet mere eller mindre til Romeros klassiske mesterværker indenfor genren, og Rædslernes blodige by er slet ikke en decideret ringe en af slagsen. Alene titlen må kalde på respekt. Man må tage hatten af for Another World, der med denne type udgivelse sætter tyk streg under, at man ikke ønsker at distribuere og sælge mainstream film og håbe, at målgruppen tager vel i mod initiativet. Ligeledes imponerende, at man har fyldt DVD´en op med et væld af ekstramateriale.
Ekstramateriale:
Audiokommentarer
Interview Med Instruktøren Umberto Lenzi
Billedgallerier
Biografier & Filmografier
Trailer & Trailershow
4 Siders Booklet Med Linernotes
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
