Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Ah, de gode gamle sort/hvid film og deres sædvanlige charme. Alt fra skuespil til fremdrift oser typisk af hygge og stemning, om det så er en film, der handler om en mand, der mister sine ben i en flyulykke, er dette absolut ingen undtagelse. “Reach For The Sky” er bygget over romanen af Paul Brickhill, som er baseret på en sand historie. Filmskaberne er dog så venlige at fortælle os i prologen, at de har taget sig visse friheder, og ikke alt er fuldstændigt efter den sande historie - ikke noget man ellers oplever i nutidens film. For at gøre en lang historie kort, er “Reach For The Sky” hovedsageligt en biografi af piloten Douglas Bader, der, som sagt, mister begge sine ben i en flyulykke. Dette tager dog ikke modet fra ham, da han er en ufattelig stædig mand, der lever for fly og sport, så en masse genoptræning og et par benproteser senere, sidder han bag rattet på et fly igen, og her bliver han ganske enkelt en legende i sin tid.
Filmen behandler nogle forholdsvist barske temaer, men disse bliver kun let kælet for, da fokus er på selve personen Douglas Bader. Manden kan bedst beskrives som en virkelighedens Han Solo, der charmerer kvinder på stribe, og har en enestående og inspirerende dynamik. Bader bliver spillet af Kenneth More, som løfter hvad der kunnet have forfaldet til en stereotype op til en troværdig og elskværdig karakter. Der findes stort set ikke en scene i filmen, hvor More befinder sig og stjæler billedet, så man kan sagtens sige, at filmen hviler på hans skuldre. Netop derfor er det meget vigtigt, at hans præstation fungerer, og det gør den - også i den grad.
Humoren er konsekvent til stede i filmen, med undtagelser af enkelte dramatiske scener, hvor især slutningens krigsscener overtager det hele. Denne humor er varm, og selvom man måske aldrig griner højlydt, befinder man sig godt i dens selskab. Når så spændingen overtager, mister filmen en del af sin charme, da denne ikke er opbygget tilstrækkeligt, og virker en anelse malplaceret. Dette betyder på ingen måde, at filmen bliver dårlig af denne grund, da alt fra datidens filmeffekter, fly og måde at fortælle en historie på er ganske interessant. Har du en forkærlighed for gamle film, går du bestemt ikke galt med “Reach For The Sky”. Selvom den måske ikke måler sig med instruktøren Lewis Glibert’s “Alfie” (eller med enkelte af hans bidrag til James Bond franchisen), så er den en ren hyggespreder, der passer glimrende på en kold Søndag eftermiddag i denne juletid.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
