Fire personer spænder deres akse omkring denne historie, hvor den unge Harry (Jared Leto) lever sammen med kæresten Marion (Jennifer Connelly) i Brooklyn, New York. Pulsen er høj, og kedsomheden ligeså, og sammen med vennen nummer et, Tyrone (Marlon Wayans) finder de den nærmeste dør ud af det hele, de bliver narkohandlere. Marion er ganske forstået med dette, da hun selv, som de andre, ryger hash/marihuana. De indre smerter synes at finde deres umiddelbare forløsning.
Harrys mor Sara Goldfarb (Ellen Burstyn) lever de udtryksløse liv foran
fjernsynet, med hånden bliundt famlende over chokoladeæsken i skødet.
Programmet over dem alle er et quizprogram, og pludselig synes heldet at
vende i den gode retning. Sara for et brev, om at lykken har tilsmilet
hende, hun er blevet udtaget netop til at deltage i dette quizprogram "We
Have A Winner". Og så er det pludselig at hun genvinder sin ungdoms viljestyrke, og hun forbereder sig nu til dette brag af et comeback, og den røde kjole hives frem af gemmerne, den hun havde på i de gode gamle dage. Men den strammer i ryggen, hvor lynslåsen sidder. Hun må på diæt. Men det er svært. Samtidig har hun nu fået en plads i solen, nede på gaden, i midten af alle de solbadende rynkede høns, af sensationshungrende bingokvinder, der pludselig synes at Sara Goldfarb er den dejligste kvinde i verden, og måske vil de komme på forreste række i quizprogrammet. Sara er midt idet, hun må på slankekur, der sker ikke rigtig noget, indtil en dag, hun hører om piller, med en fantastisk (bi)virkning. Hendes læge ordinerer dem med det samme, fire piller ialt pr. Dag, med hver sin farve, og den sidste har belejligvis en søvndyssende effekt.
Imedens rykker det for Harry, kæresten og vennen, deres narkopusher forretning kører derud af, men så er det ligesom at der skal ske mere, den indre smerte gror, og Harry og marion dulmer den med hash og det der er stærkere.
Sara´s piller har også deres effekt, og hun begynder langsomt at miste orienteringen, og som en LSD-drøm begynder køleskabet at rykke mod hende. Men hun har tabt sig meget, og kan snart passe den røde kjole...
Darren Aronofsky, der selv er opvokset i Brooklyn, vakte allerde opsigt med debutfilmen “Pi”, og denne har en sanselig, og fantastisk puls som er tro mod selve historien. Dog er selve accenten nærmest engelsk, og ikke et typisk arbejderslang. Men det virker ikke forstyrrende, og de hurtige klip, har musikvideoernes drive, kædet sammen med et veloplagt lydspor. Skuespillet er fortræffeligt med især Ellen Burstyn, som regnes for toppen af amerikansk skuespil, desuden er Jennifer Connellys rolle både attraktivt og spillet med stor indsigt, hun er desuden aktuelt I “Et Smukt Sind. Jared Leto der spiller Harry glider med lethed ind i det snævre og dystre univers Aronofsky dyrker. Historien er set før, men denne har en vinkel der virker fornyende.