I de seneste par år har amatørinstruktører bragt gysergenren mere frem i det professionelle søgelys, da deres nytænkende originalitet og opfindsomhed bringer gnisten frem i mediet. Det kunne man bl.a. se i filmen V/H/S fra 2012, hvor et forældet medie blev brugt som drivkraft for uhyggen. Nu har Justin Benson og Aaron Moorhead fundet på et helt nyt koncept, som faktisk underholder ganske udmærket.
Vi følger Michael som tager ud til den afsides hytte, hvor hans bedste ven Chris langsomt dræber sig selv med et misbrug af metamfetamin. Michael lænker sin ven fast i hytten i håb om, at en uges isolation vil give ham en kold tyrker. Som tiden går, begynder mystiske optagelser at dukke op omkring dem, der involverer scener af de hovedpersoner, som de slet ikke har medvirket i. Nu begynder virkeligheden at falde fra hinanden for vores to protagonister, og hele turen bliver mere eller mindre en kamp om livet.
Billederne er optaget i en mellemting mellem professionelle kameraer og håndholdte kameraer, hvilket giver en anderledes dybde i billedet. Man ser det ikke fra personernes synspunkt, men optageteknikken gør det alligevel yderst virkelighedstro. Den visuelle side bliver bakket op af en solid underlægningsmusik, som giver den grynede, realistiske lyd blandet med nogle dybe, gennemarbejdede støjsekvenser. Musikken er med til at skabe den rigtige stemning omkring forløbet i filmen, og de nøje planlagte lydeffekter bygger langsomt en spænding op til filmens klimaks.
Plottet er tydeligt inspireret af film såsom The Blair Witch Project, da man i starten følger et handlingsforløb, som efterhånden bliver overtaget af et uventet plot. Personerne i historien følger stadig det første plot, mens seeren tidligt bliver klar over et andet plot, som kører personerne af sporet. Det giver en god uhygge i konceptet, da seeren mærker uhyggen nærme sig, og det faktum at personerne i filmen ikke selv ved det endnu, gør det hele meget værre. Man får en masse optagelser af personer, som overvåger hovedpersonerne, hvilket giver en fornemmelse af forfølgelse og en skræmmende opbygning i tempoet.
Selve filmens tematik beskæftiger sig med en blanding af tragikomiske venskaber, skræmmende virkemidler og ikke mindst en hvis form for originalitet over hele linjen. Forholdet mellem de to hovedpersoner fungerer sublimt på grund af deres dygtige skuespillerevner, og på trods af deres ukendte status i filmbranchen vil man uden tvivl huske deres præstationer. Desuden holder handlingen sig hele tiden nytænkende ved ikke at give for mange ledetråde til meningen med det hele. Men i længden bliver selve den røde tråd skubbet en del væk på grund af alt for meget meningsløs dialog. Man oplever flere øjeblikke i handlingen, hvor man begynder at kede sig inden næste gysereffekt træder i kraft.
Selve filmmediet bliver indblandet i handlingen, hvor afbrændte filmruller og grumsede optagelser er med til at skabe dybde i mediet. Personerne møder hele tiden en alternativ skæbne optaget på film eller cd, hvor deres valg leder til forskellige afslutninger på deres historie. Det gælder om at holde tungen lige i munden, da manuskriptet er meget intelligent skrevet – problemet er bare, at konceptet kammer lidt over, og i længden gør det svært for seeren egentlig at fatte meningen med det hele. Der kommer som sådan ikke en gennemgående forklaring på tingene, hvilket får os til at studere, hvordan film generelt bliver fortalt. Man får et interessant indblik i, hvad der driver en film og hvordan.
Resolution er en lille indie-perle, som rummer et ufatteligt interessant koncept, som dog bliver brugt lidt for lempeligt til at seeren rigtig kan følge med. Jeg vil klart anbefale den til fans af gennemtænkte manuskripter og originale ideer, men knap så meget til de fans, som sætter pris på klassiske horrorfilm.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.