Skriv en kommentar
Respect er en hyldest af den legendariske soul-sangerinde og borgerrettighedsforkæmper Aretha Franklin, der viser historien om hendes liv og kampen for at finde sin egen stemme i verden.
Vi følger hende fra hendes tidlige opvækst, hvor hun allerede dengang havde en fantastisk stemme og sang gospel i sin fars kirke. Omgivet af sine søstre, og med et væld af sociale sammenkomster i faderens hjem, optrådte hun fra første færd og udviste utroligt talent.
Kærligheden til musikken var ikke til at tage fejl af, men vejen fra kirke-gospel til international stjernestatus, præget af en dominerende far og et ægteskab, der videreførte farens rolle, var langt fra nem, og kampen for at finde hendes egen unikke stemme var brolagt med udfordringer og et dybt ønske om at kæmpe for borgerrettigheder.
Filmen Respect følger Aretha Franklin fra at være en lille og yderst talentfuld pige med en stor gospel-stemme, til at være en voksen fuldblods sangerinde med ikonstatus og verdenssucces.
Det er Jennifer Hudson, der tidligere har vundet en Oscar for musicalen Dreamgirls i 2006, der spiller rollen som Aretha Franklin, og det gør hun med stor succes. Det var Aretha Franklin selv, der personligt udpegede Jennifer Hudson til rollen, inden hun 76 år gammel, forlod denne verden. Og man forstår hvorfor. Jennifer Hudson har gjort et fantastisk godt arbejde med rollen, og ud over at synge fantastisk, giver hun en dybde til rollen, hvor mimikken og alt det der siges uden ord, taler lige så tydeligt, som var det sagt højt.
Skuespillet er er i det hele taget utroligt godt hele vejen rundt, hvor musikken får førsteplads og karaktererne bærer den frem med manér.
Filmen forsøger dog at fortælle et helt liv på meget kort tid, og det betyder desværre at der enkelte steder springes lidt let hen over ting, og det føles forhastet. Vi får derfor ikke så meget dybde, men mere en let berøring af overfladen. Til gengæld lykkes det at få Aretha Franklins glæde og begejstring ved at optræde klart frem, og man er ikke tvivl om den ægte kærlighed for musikken, der har drevet hende frem til den ikoniske status hun har.
Der er mange temaer, både traumer hun oplever i sit tidlige liv, som former hendes fremtid, hendes musik og kamp for menneskerettigheder og familierelationer. Vi får et overblik, men kommer ikke rigtig i dybden, og det er en skam, for man får indtryk af at der bag hver enkelt del, gemmer sig nok til at kunne bære en film alene, men som her er komprimeret. Vi får i stedet et overordnet større blik, med et ikke alt for tungt udtryk, så man går fra biografen i godt humør.
Respect er en hyldest til Aretha Franklin, der først og fremmest hylder hendes musik og viljen til at finde sin egen stemme og være tro mod den. Den er hjertevarm, og selvom den ikke når helt i dybden på trods af sine over to timers spilletid, så er det en film man bliver både varm om hjertet og glad af.
Trailer:
