Markus er udstationeret soldat, men må rejse hjem til Mathilde, hans teenagedatter, da en ulykke indtræffer. Markus’ kone Emma dør i en tragisk togkollision, og dermed står Markus uden hustru og Mathilde uden mor. Sorgen er svær at komme igennem, og lettere bliver det ikke, da Otto, en medpassager på det forulykkede tog, påstår at der slet ikke var tale om en ulykke. Ombord på toget var nemlig et rockermedlem, som stod foran at skulle vidne i en mordsag, og som nu ligeledes er afgået ved døden. Otto er sikker på, at der er tale om et bevidst attentat, og hans to kolleger Lennart og Emmenthaler hjælper med til at understøtte påstanden. Politiet er ikke til megen hjælp, og så må to umage fraktioner teame op og tage sagen i egen hånd.
Anders Thomas Jensen har godt tag i danskerne, og med Retfærdighedens Ryttere bidrog han i den grad til at minimere det økonomiske tab, som biograferne oplevede under Coronanedlukningen. Hvis der netop var én film, som danskerne ville og skulle se, så var det denne. Nu er den så klar til hjemmebiografen, og dermed er det tid til at se nærmere på om det skøre og skæve galleri og miljø er intakt hos ATJ. Gamle kendinge som Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro er, som sædvanlig, at finde ombord. Mads Mikkelsen som den hårde negl og udfordrede faderfigur holdt op mod Lie Kaas’ og Bros tossehoveder. Faktisk er Lars Brygmanns Lennart måske nok den, som tager prisen for skæveste indslag. En herlig bølgebryder, som har den filosofiske pære i orden, men til gengæld er uden filter og situationsfornemmelse. Den morbide og løjerlige karakter er en fornøjelse at følge.
Det sjældne er den meget dramatiske hændelse, som udløser hele balladen. Til at fastholde dramaet er Andrea Heick Gadeberg lidt af et fund. Hun rammer den sørgmodige teenager spot on. Hun er den første ATJ-figur i lang tid, som rent faktisk findes et sted derude, og det er faktisk rart med et lille pust af virkelighed sat op mod Otto, Lennart og manden med samme navn som en ost. Langsomt tager det aparte detektivbureau til i styrke, krydret med one liners og småskænderier for at forsvare eget ego. Det er ganske fornøjeligt, men desværre bliver det også lige lovligt trivielt i længden. Retfærdighedens Ryttere er ikke Anders Thomas Jensens bedste film, og uden at gøre det til en konkurrence, så er det vigtigt at understrege at Retfærdighedens Ryttere klart har nogle styrker, men også til tider en alt for flad spændingskurve. Eksempelvis er der flere eksempler på, at dramaturgisk musik er nødvendigt for, at vi skal fatte at Mads Mikkelsen altså er berserkersur… Omvendt vinder filmen lidt med de skøre twists med, at Lennart og Emmenthaler udgiver sig for at være krisepsykologer til hjælp for Mathilde.
På skurkesiden finder vi altid velspillende Roland Møller (Under Sandet). Han er rockerbagmanden, som Markus gerne vil have fingre i. Desværre får han ikke helt det råderum, man kunne have ønsket sig. Det er ret tydeligt hurtigt, at han burde udgøre en større kontrast. Dertil kunne man så skrue ned for Nicolas Bros behov for at sige ”pisse” foran stort set hver replik. Resultatet gennemsyret som forstået at både plusser og minusser, hvilket skinner tydeligt igennem. Det forstyrrer øjne og ører, og derfor lander jeg på 4 stjerner i alt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.