Vi er i Berlin, 2003. Den verdenskendte danser Royston Maldoom og lederen af Berlins symfoniorkester Sir Simon Rattle lever og ånder for deres professioner. Den glæde og begejstring vil de bibringe 250 børn og ung fra 25 forskellige nationer i belastede skoler i Berlin. Rhythm Is It! er resultatet af undervisningsprojektet, der har til formål via dans og musik, at vise de unge at man skal tro på sig selv.
Filmen kommer til os med flere anerkendelser i bagagen, bl.a. to German Film Awards og Bavarian Film Award. Instruktørerne er Thomas Grube og Enrique, der begge har flere musik- og dokumentarfilm på bagen. Meningen med filmen er ifølge instruktørerne, at vise at der er skønhed i de mest belastede områder i en storby, hvor mulighederne ofte er begrænsede.
Den store, forkromede plan med filmen er ikke særlig interessant, men dog meget universel. At det er glæden og begejstringen ved det man elsker – og ikke hvor man kommer fra – der er det vigtigste i livet. Dansen og musikken bliver præsenteret som universalmidler mod modløshed og mangel af tro på sig selv.
Filmen skildrer skiftevis Royston Maldooms danse-workshops med de unge og Sir Simon Rattles forberedelser med symfoniorkestret. Vi følger dog mest de unges første forsøg med balletten, og det er langt det mest interessante i Rhythm Is It! Det er ikke nemt at skulle hive sig selv op i nakkehårene og give sig selv fuldt ud, men det er det danseleder Maldoom kræver.
Igennem filmen bliver flere af de unge interviewet, og lader os seere vide hvor grænseoverskridende det i virkeligheden er. Ofte kommer vi med helt hjem til de unge og kommer derved rigtig tæt på. Der vises mange rå og hårde områder af Berlin – og det kunne være en hvilken som helst storby – og den flotte dans og den smukke musik, er en tydelig kontrast. En flot film med smukke intentioner! Den får 4 stjerner ud af 6 af denne seer.