Jim møder Sonia da han redder hende fra hendes ekskæreste, som i sin vrede over at have mistet hende tyer til vold og slår ud efter hende. Jim skræmmer Bo væk og han falder i snak med Sonia. Da han opdager at Bo skulle have kørt Sonia hjem, tilbyder Jim selv at give hende et lift. Sonia tager imod tilbudet og snart sidder de og hyggesnakker i Jims chefs limousine på vej hjem til Sonia.
Idyllen ødelægges da Jim opdager frakørslen til Sonias vej for sent og drejer så pludseligt at føreren af en mørk bil bag dem mister kontrollen og hans bil snurrer rundt et par gange midt på motorvejen. Jim er ked af ulejligheden men er glad for at ingen kom til skade, så han gør ikke mere ud af den episode. Føreren af den anden bil tager dog tingene lidt mere alvorligt. Inden længe opdager Jim at den forulykkede bil er bag ved ham igen og at den kommer stærkt imod ham. Da chaufføren af den mørke bil forårsager et alvorligt trafiksammenstød, går det op for Jim og Sonia, at han forsøger at hævne sig. Og denne mand giver ikke op. Snart jagter den mørke bil limousinen igen og dens lovovertrædelser bliver større og mere alvorlige for hver gang den dukker op igen. Efter et heldigt flugt fra en tankstation hvor den mørke bil påkører en anden bil i sit forsøg på at hævne sig på Jim, bliver Jim og Sonia for alvor bekymrede. De er klar over at de flygter for at redde sit liv…
Road Rage er en film som udkommer på et dårligt tidspunkt. Hvis man er entusiastisk biograf- eller videobutik gænger vil man vide, at der indenfor det sidste år er lavet mindst tre andre film om sindssyge chauffører, som ikke kan tåle at andre trafikanter laver fejl. Road Rage er ikke dårligere end dem. Men den er ikke noget at råbe hurra for.
Med halv snes skuespillere (og det er fristende at sige at der sikkert ikke var mange flere medvirkende bag kameraet) er Road Rage det, som man kan kalde en low-budget film eller ganske enkelt en b-film. Historien har potentiale, men effekterne og skuespillerne er dårlige, så den ender med at virke tynd og kedelig. Det er skuffende. Det kommer selvfølgelig an på ens forventninger, men det ødelagde oplevelsen for mig, at den eneste kendte skuespiller i filmen, Casper Van Dien, spillede så ringe, som han aldrig har gjort før. Selv hans præstation i Starship Troopers var fantastisk i forhold til denne i Road Rage. Nogenlunde det samme gælder desværre også de andre medvirkende i filmen. Det samlede skuespil minder en tand for meget om en dårlig sæbeopera, og det gør at jeg simpelthen ikke kan give Road Rage mere end et i karakter. Og dette er kun for det modige forsøg om at lave en spændende film ud af den tynde handling og det dårlige skuespil.