Skriv en kommentar
Velkommen til New Mexico. Året er 2032. Mennesket er blevet i stand til at få skabt kloner af deres eget jeg, og det udnytter Charles til fulde. Han får lavet en robot af sig selv med det ene formål at jagte lækre damer. Altså robotten tager det hårde slæb ved at “spille” den perfekte Charles ude i samfundet. Den hjælpsomme, opmærksomme og bedårende Charles, mens den rigtige Charles sidder hjemme og ser tv. Når robotten (C2 som den kaldes) så kommer hjem, så gennemgår den rigtige Charles så C2s data for at se, om der er noget godt, der har bidt på krogen. Skulle der så være det, så kan den rigtige Charles efterfølgende træde til og hokus pokus, så har man kvinderne af en anden verden i sit net - helt uden at skulle løfte en lillefinger selv.
Der er bare lige den hurdle at… Charles er i samfundet registreret som en civil. Dermed må han ikke have en robot af sig selv. Det skal med nøje holdes skjult, og derfor må Charles og C2 aldrig blive set sammen - eller være udendørs på samme tid - eller, ja alt, hvad der kan afsløre, at der er 2 Charles’er. En dag, da den rigtige Charles er i skøjtehallen, støder han bogstaveligt talt ind i en skøn pige, som er niveauer over hans nuværende “samling”. Hun er noget helt særligt
Charles sætter C2 på opgaven. Den nye fantastiske pige, Elaine, skal i nettet. C2 giver den maksimal gas og charmerer sig ind på bedste vis. Fælden klapper, og Charles får, hvad han vil have. Sagen er bare, at Elaine spiller samme spil. Hun har nemlig også en ulovlig robot af sig selv kaldet E2 med det formål at høste af rige mænds økonomi. Det ved Charles og C2 imidlertid intet om. Nu går det hverken værre eller bedre end, at C2 og E2 forelsker sig. En alvorlig trussel, hvis Charles og Elaine fortsat skal kunne regne med, at deres individuelle hemmelighed skal forblive netop en hemmelighed. En opgave, der bliver sværere, da C2 og E2 stikker af sammen.
Det her er så skørt, at det kunne have været et langstrakt afsnit af Klovn. Og ja, det er såmænd også vores egen Casper Christensen, der både har skrevet og instrueret “Robots”. Til opgaverne som både Charles og C2 + Elaine og E2 har han kapret Jack Whitehall og Shailene Woodley. Duoen bærer selvsagt størstedelen af filmen, og deres komiske talent i hænderne på Casper Christensen er et rigtig godt match. Det er en sjov lille ting, som den gode Christensen har smedet sammen. Små skøre indfald krydrer hovedhandlingen, og alligevel er robot-finurlighederne passende begrænset til halvanden time. Det gør “Robots” til en anbefalelsesværdig film til såvel din fredag aftens hyggestund som søndag formiddags flad ud-oplevelse.
“Robots” kan forekomme minimalistisk, men den er også ligetil og rammer umiddelbart et bredt publikum. Uden de store armbevægelser sniger den sig ind som et godt og underholdende bud på en moderne komedie uden klichéalarm. “Robots” tildeles 4 fornemme stjerner.
