“Twilight” er en gigantisk franchise, der har banet vej for flere af de medvirkende. Enkelte var etableret i Hollywood allerede, imens andre brugte og stadig bruger denne filmserie som et springbræt til deres karrierer. Det vel nok største fund var Robert Pattinson. Manden havde medvirket i flere småproduktioner og en enkelt stor (“Harry Potter And The Goblet Of Fire”) inden, men “Twilight” blev hans gennembrud, og i dag kender stort set alle teenagere i den vestlige verden hans navn. Netop dette tager dokumentarfilmen “Robsessed” fat i, og i løbet af en time, lærer vi som publikum en ting om Robert Pattinson - han er helt normal. Det kan godt være, at dette kommer til en overraskelse for mange, men jeg anså allerede Pattinson som et menneske forinden, og “Robsessed” giver mig hverken et dybere indblik i mandens eksistens eller noget brugbart fakta. Filmen er koncentreret omkring nogle britiske eksperter i kendisser, og igennem en række interviews, guides vi igennem Robert Pattinsons liv lige inden han blev berømt. Manden er stadig i starten af hans karriere, så det er begrænset, hvor meget en dokumentarfilm kan fortælle om ham, og det er “Robsessed” et tydeligt tegn på. Et lille program på et kvarters tid som supplerende ekstramateriale til f.eks. “Twilight” ville sikkert underholde og belære, men på en times spilletid, kommer vi altså igennem alt for mange gentagelser, og når man for 117. gang hører om, hvor normal Robert Pattinson er, så tror jeg de fleste står af. Endnu værre er, at de ikke har gjort plads til Pattinson selv, så der er ingen interviews med manden selv. Det er ganske enkelt forfærdeligt kedeligt og langsommeligt, og sikkert den mest intetsigende dokumentarfilm jeg endnu har været vidne til.
I denne udgivelse er der også blevet plads til en kort spillefilm med Robert Pattinson. Igen med en længde på omkring 1 time, overværer man forfærdeligt skuespil fra alle leder og kanter i en meget forudsigelig og dræbende ligegyldig film. “The Haunted Airman” som filmen hedder, er vel en form for en gyser, men der er ikke nogen egentlig skurk i denne banale historie, andet end hovedpersonens egne minder. Pattinson spiller en mand, der vender hjem fra krigen i en rullestol, og bliver indlogeret på et hospital for syge og psykisk syge. Her gennemlever han sine traumer igen, som er fuldstændigt blottet for spænding, og byder på klip der gentager sig selv flere gange. Alle personerne er skabeloner uden indhold og sjæl, og sammenlagt foregår det hele i et meget langsomt tempo og fuldkomment blottet for spænding. Instruktøren er dog ikke bange for at bruge klicheer, og vi ser Pattinson køre sin rullestol igennem edderkoppespind, få et chok af en kat og hele svineriet, og når vi når filmens egentlige klimaks, er vi efterhånden så ligeglade, at vi er en smule kede af, at vi ikke slukkede for filmen lidt før. Julian Sands spiller Pattinsons doktor, men selv han kan ikke få noget ud af sin rolle i denne dybt tåbelige Tv-film.
Boksen her må siges udelukkende at være for ekstreme fans af Robert Pattinson. Der er to film på to separate Dvd’er og intet ekstramateriale af nogen slags. Ikke nok med at dette er ressourcespild i sig selv, er det trist, at noget af så ringe kvalitet bliver udgivet i Danmark, imens meget andet af langt højere kvalitet aldrig får en chance. Men det er vel et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og Robert Pattinson er et hit lige nu. Personligt mangler jeg stadig, at se godt skuespil fra mandens side. Måske overrasker han mig en dag, men chancerne er forholdsvis minimale.
Scanbox.