Døren slår op, og for enden af en lang gang står en sagnomspunden skikkelse. Formen fylder det meste af døråbningen, og fjerpragten stritter i alle retninger. Hanekammen tilhører en sceneklar Elton John, men han er ikke på vej ind på Wembley Stadium – gangen fører i stedet til en terapigruppe for misbrugere. Dette er en mand, bogstaveligt talt på toppen af poppen, som har ramt bunden, og som nu søger hjælp til at rejse sig igen.
Sin hovedperson værdig
Åbningsscenen i Rocketman er fabulerende, ærlig, trist og storslået, og først og fremmest musikalsk. Når Elton John skal fortælle gruppen, hvor det hele begyndte, så løber vi sammen med den voksne Elton i hælende på en ung syngende Reginald Dwight (Elton Johns borgerlige navn). Vi vender tilbage til barndommens gade i et engelsk forstadsmiljø, hvor hele nabolaget synger og danser med på en af Elton Johns hits i den første af mange skønne musicalnumre. Den voksne Elton i orange fjer skiller sig ud i gadebilledet, og det samme gør den unge Reggie, hvis farver på tøjet står lige det skarpere end resten af sine omgivelser. Et lækkert visuelt touch, der ikke efterlader nogen tvivl om, hvem filmens stjerne er. Dette er historien om Reggie, der blev til verdensstjernen Elton.
Tonen slås an fra første færd – dette er ikke en gængs vugge-til-grav-biografifilm. Rocketman er tvært imod skræddersyet til hovedpersonen selv. Farverne og fantasien kender vi fra Elton Johns liveoptrædener, og derudover tilføjes en ærlig blanding af underfundig humor og rå kærlighedsjagt, som skaber et personligt portræt uden omsvøb. Legenden hyldes, mens blamagerne stilles til skue.
Et storslået venskab
Dette sker ikke mindst helt naturligt igennem magiske optrædener af Elton Johns sange. Det er, som om man spidser ører og lægger ekstra mærke til melodiens humør og tekstens fortælling – en tekst som oftest er skrevet af den dygtige sangskriver Bernie Taupin. Netop samarbejdet mellem Elton John og Bernie Taupin bliver et af de centrale omdrejningspunkter i Rocketman. Det er en rørende skildring af et musikalsk møde mellem to mennesker, der udvikler sig fra et professionelt samarbejde til et dybfølt venskab. Rocketman er på mange måder en kærlighedserklæring til lige netop dette vedholdende venskab, der har rødder i – ja, hvad ellers – musikken naturligvis.
Charmerende skuespil
Taron Egerton er overbevisende som Elton John. Han formår at bevæge sig udover parodiens kunst og fokuserer i stedet på at skabe et helstøbt menneske med fejl og mangler og usikkerheder i hobetal, men også med et gudsbenådet talent, en uforlignelig drivkraft og et stort bankende hjerte. Jamie Bell er ligeledes charmerende i rollen som Bernie Taupin, hvor han er bedst i de helt små, stille øjeblikke, hvor han lader blikket falde på sin bedste ven og fremstår som den eneste i verden, der forstår manden bag kostumet.
Meget mere end et musikalsk portræt af en popstjerne
Filmskaberne bag Rocketman har tydeligvis ønsket at lave meget mere end en underholdende karaokefilm eller et forudsigeligt biografisk portræt. Filmen tager udgangspunkt i en kendt personlighed og de fængende popsange, vi kender, men dette bliver afsæt til en universel historie om at høre til og turde elske og finde sig selv.
Se den i HDR
Hvis man har mulighed for at se Rocketman i HDR, så kan det bestemt anbefales. Der er tænkt over farvepaletten i denne film, og det kommer til sin fulde ret på 4K Ultra HD-udgaven med HDR.
Ekstra materiale
Blu-ray-udgivelsen er desuden spækket med ekstramateriale. Her kan man nyde de fulde versioner af nogle af filmens musiknumre, samt slettede scener.
Derudover er der en række små indslag om forskellige stadier i filmproduktionen. Her taler filmskaberne om filmens tilblivelse, og så medvirker Elton John i samtale med Taron Egerton, hvorfra der er hyggelige små klip i hvert indslag.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.