Skriv en kommentar
Vi befinder os i en lille fiskerby, hvor alle mere eller mindre kender hinanden. Enkemanden Ulrik (Jens Albinus) arbejder på den lokale fiskefabrik og har to sønner, hvoraf den ene, Johannes (Mikkel Boe Følsgaard), stadig bor hjemme. Ulrik har været alene i alt for mange år og nu vil han gerne have en kvinde ind i sit liv igen. Så han gør hvad mange andre mænd i byen har gjort, han får sendt en ung kvinde fra Filippinerne til Danmark, så de kan starte et liv sammen. Rosita (Mercedes Cabral) kommer til byen, men det første problem opstår ret hurtigt, da Rosita ikke har lært dansk endnu, og derfor kun taler engelsk, hvilket Ulrik aldrig har lært.
Johannes' tilværelse er en smule triviel, han passer sit job som fisker, han går på den lokale bar, og knalder lidt med den håbløse romantiker, Maja, når det altså passer ham. Maja (Julie Agnete Vang Christensen) er ret vild med Johannes og hun håber at de kan starte et liv sammen. Der er forsat ikke megen kommunikation mellem Ulrik og Rosita, og Johannes bliver ufrivilligt skubbet ind i deres forhold, som oversætter. Rosita og Johannes opbygger et form for venskab, der udvikler sig til lidt mere, end hvad godt er. Derfra opstår der et trekantsdrama mellem, Ulrik, Johannes og Rosita.
Til trods for at vi alle kender historien om kvinder fra asien, der bliver hentet til Danmark for at gifte sig med ensomme mænd, lykkedes det for instruktør Frederikke Aspöck, at skabe noget smukt. Rosita er en sød lille historie, hvor der både er plads til lidt dramatik og sød hverdagshumor. Filmen er præget af gode, stabile skuespils præstationer, der sammen med den dramaturgiske udvikling udgør filmens styrke. Når det så er sagt, må jeg indrømme at jeg ikke er helt oppe og ringe over denne film. Selvom den er velskrevet og flot udført, så forbliver den en lille sød historie og desværre ikke mere end det.
