Skriv en kommentar
En angrende lejemorder og hans vrede søn.
En gammeldags mafiaboss og hans forskruede søn.
En vedholdende politidetektiv og en psykotisk lejemorder.
Ryst dette sammen til en eksplosiv drink, som kun har en lunte til en nats penge og se hvad der sker.
Lyder dette forudsigeligt? Det er det også.
Den mafiøse lejemorder Jimmy Conlon lever et sørgeligt liv i skyggen af sine ugerninger og beskyttet af sin tidligere mafiachef og bedste ven Shawn Maguire. Begge har de en søn som de elsker højt, men ikke forstår at tage sig af. Da Shawn Maguires søn Danny vælger at betale sin kriminelle partner tilbage med varme patroner sker det uheldigvis under Jimmys søns tilstedeværelse. Da Jimmy træder til for at redde sin søn fra Danny ender det i et blodigt opgør mellem ham og hans nu forrige bedste ven, som vil sætte alt ind for at hævne sin søns død. En nat har de alle til at ordre deres sager...
Dette er en film som presser alt for meget ind på en gang, med forventninger om at det bliver gjort på en elegant og uforudsigelig måde. Men der er ikke meget uforudsigeligt over en film, hvor karakterne er overfladiske, gennemskuelige og klichéagtige, og hvor man kan gætte sig til slutningen efter de første 10 min.
Det til side, så må jeg give filmen at den er billedstærk med en action-Google Earth roterende kameravinkel, og en snert af Sin City effekter og elementer af 1990'erne Batman tegneserie.
Tilsammen giver det en vellavet, underliggende, uhyggelig stemning som en evig trussel, der lurer under overfladen.
Dette hjælpes på vej af fint øvet skuespil af Liam Neeson (Jimmy Conlon), Ed Harris (Shawn Maguire), Vincent D'onofrio (Detektiv Harding) og Joel Kinnaman (Mike Conlon).
Liam Neeson kender vi alle, men Ed Harris Apollo 13 (1995) A History of Violence (2005) er intimiderende skræmmende og perfekt i rollen som mafiabossen.
Vincent D'onofrio Full Metal Jacket (1987) og Criminal Intent-serien har et gudsbenådet talent som har skinnet igennem hele hans karriere. Hans robuste, stærke figur og stålklare og til tider ondskabsfulde stemme er et scoop for enhver filmrolle.
Joel Kinnaman The Killing-serien er også med til at løfte denne middelmådige film op så godt det er muligt. Hans fysiske fremtoning og klare blik er gode virkemidler til rollen som den vrede og forsømte søn.
Nævnes må og skal legenden Nick Nolte The Prince of Tides (1991) Cape Fear (1991). Han medvirker et ganske kort øjeblik men den mand har en brølende tilstedeværelse.
Man kan godt mærke at instruktøren Jaume Collet-Serra og Liam Neeson har haft et tidligere godt samarbejde sammen. Unknown (2011) og Non-Stop (2014) Men bare fordi skuespiller og instruktør er gode venner, betyder det ikke nødvendigvis succes på lærredet.
At se fejden mellem de to hovedroller begynde i hver deres forsvar af deres sønner virker både overdrevet og ynkeligt.
Nævnes skal dog den flotte hyldest til byen New York. Som skrevet så panorerer kameraet elegant ind og ud gennem byen, og det er som en turisttur gennem New York - by night.
Der kommer også et spændende klimaks til tonerne af Shawn Mcgowans udødelige "Farytale of New York."
Men alt i alt er dette en typisk actionfilm - ikke inspirerende og der går mange andre gode film lige nu som er mere værd at bruge penge på. Eksempelvis Fassbinder-dokumentaren.
