Skriv en kommentar
Hvor ville verden og den globale filmindustri dog være et bedre sted uden Brett Ratner. For ak, nu har tumpeklovnen gjort det igen. Han har skabt endnu en milepæl i sin evigt pinlige karriere. Og endnu engang er den af svært uforståelige årsager skæbnebestemt til at blive et økonomisk hit. Jeg forstår det ikke! Hvad hulen er det folk ser i Ratners film!? Hans første, ”Money Talks”, var da harmløs, blot overflødig, men lige siden har han bevæget sig fra den ene enorme publikumssucces til den næste – succeser bygget på elendige film! Jeg vil slet ikke nævne den tåbelige ”After The Sunset” eller brokke mig over at han ødelagde Bryan Singers mægtige ”X-Men” – for i ”Rush Hour 3” har jeg just været vidne til det absolut dummeste kapitel i Ratners allerede alt for lange karriere, og det var en skræmmende oplevelse!
Filmen, hvis blottede målsætning ligner at være bekræftelsen af alle de racemæssige stereotyper man kan forestille sig, træder forkert på alle trin, på alle niveauer, snubler, halter og vælter sig igennem et spinkelt og mangelfuldt plot og ender pinlig, patetisk og frustrerende dum som den hjælpeløst forkælede rigmandssøn der, overbevist om sin egen tilstrækkelighed, har lavet den. Det er samme opskrift som tidligere, men endnu værre eksekveret end den hæslige 2er. Jackie Chans stunts er tamme kopier af egen storhedstid, elendigt fotograferet, så man ofte ikke ved hvad der foregår. Chris Tuckers platheder er de samme som altid, udført med typisk overbevisning om at hvad som helst er sjovt hvis man skriger det hysterisk nok. Birollerne er hovedsageligt franskmænd der opfører sig bøsset, kujonagtigt eller sexet, eller asiater der naturligvis alle snakker i gåder, dyrker kampsport og har strikse æreskodekser. Den eneste der udvikler sig er franskmanden der i starten ikke kan lide amerikanere, men som lærer det fede ved at skyde folk og sige bandeord – sikke en morale! Det er dumt, det er tåbeligt, det er dybt racistisk og amoralsk og det er skideirriterende at overvære.
Udover plothuller, kedelige slåskampe, dårlige vittigheder og katastrofal dialog byder filmen på en række birolleskuespillere der er alt for dygtige til at have deres navn og rygte sværtet af denne jammerlighed. Den ellers glimrende Hiroyuki Sanada (”Ringu”, ”The Twilight Samurai”) spiller den umotiverede skurkerolle og kæmper en brav kamp mod manus og barnlig instruktion, mens jeg slet ikke kan begynde at forstå hvad i alverden Max Von Südow og Roman Polanski (sidstnævnte da heldigvis ukrediteret) laver i Ratners sidegadecirkus. Jackie Chan skal også til at få sin springende og dansende bagdel med sig ud af Ratners destruktive hænder inden det begynder at ødelægge mit syn på hans gamle guldalderfilm.
Jeg gider ikke engang begynde at forklare det åndssvage plot, kommentere filmens komplette mangel på dramatik og gode grin eller beskrive det amatøragtige kameraarbejde og diletantiske musik. ”Rush Hour 3” er ikke bare den dårligste film jeg har set meget længe, det er den dårligste i serien og den dårligste film Brett Ratner endnu har lavet. Og det siger ellers ikke så lidt. Manden er en sjosket tumpe, der selviscenesættende larmer, brøler og råber uden at jeg på noget tidspunkt bliver interesseret, engageret eller bare den mindste smule underholdt. Det er mig en gåde at folk gider se hans film! Men verden er et uforståeligt sted og lige nu er det åbenbart muligt at lave et hit der slutter med syngende og dansende helte, der, ganske som manuskriptet og instruktøren, har glemt alt om den kidnappede pige de just har efterladt hos en gruppe ondskabsfulde mordere i toppen af eiffeltårnet.
