Skriv en kommentar
Paula (Sarah Jessica Parker) har et job som man kun kan have på film. Hun hyres af forældre til at få deres voksne sønner til at flyve fra reden og finde deres eget sted at bo.
Tripp (Matthew McConaughey) er en 35-årig mand der ikke er flyttet fra sine forældre endnu. Dette skræmmer hans kærester bort og forældrene til Tripp (Kathy Bates og Terry Bradshaw) mener det er på tide at få ham ud af huset. Efter råd fra nogle venner der har stået i samme situation hyrer de Paula til at tage sig af sagen.
Alle mændene i denne film bor åbenbart stadig hos deres forældre for Tripp har to venner der lever livet på ægte drengerøvs-manér. Tripps to venner, Ace (Justin Bartha) og Demo (Bradley Cooper) udgør testosteron-delen af filmen hvorimod det romantiske spil mellem Tripp og Paula skal tale til østrogen-publikummet.
Filmen forsøger at imødekomme både det kvindelige og mandlige publikum ved at blande romantik med drengerøvs-humor. Det resulterer i en masse klassiske falde-på-halen episoder, der er er letkøbte og kun til nøds morsomt. Hovedpersonerne er i midten af trediverne og det platte aspekt virker barnligt på den fejlplacerede måde.
Tripps venner er nogle karikerede figurer der bliver mere og mere uudholdelige jo længere filmen skrider frem. Paulas bofælle, Kit (Zooey Deschanel) er af den værste skuffe. Det er en helt igennem forfærdelig livløs kliché-figur der sammen med de andre biroller trækker filmen ned på teenage-komedie niveau.
Der er ikke meget variation i hverken Parker eller McConaugheys skuespil, men de fremstår som strålende filmstjerner ved siden af birollerne der alle er castede helt håbløst. Eller også er dette bare en film der er helt håbløs at redde!? Selv forældrene til Tripp er det klassiske eksempel på amerikansk middelklasse som vi kender det fra adskillige andre produktioner.
Handlingen er bygget op som en simpel popsang med forudsigelige passager som de fleste kan synge med på. Filmen skriver sig ikke ind i filmhistorien. Ikke engang som en hurtig underholdende affære.
