Hvis du troede at du havde set det sidste til Sadako, kendt fra Ringu-universet, så kan du godt tro om igen. Filmens intro bevæger sig dels mellem en ældre kvinde som forstyrrer Sadakos hvilested/indespærring og så en mors forsøg på at indebrænde sin datter, som hun mener er besat af Sadako. Det bliver dog datteren, som vi kommer til at følge, for hun undslipper det brændende hus og vandrer siden løs i gaderne blot medbringende en dukke. Herefter udvider persongalleriet sig, for den lille pige kommer i kontakt med psykiateren Mayo på det lokale hospital. Den lille pige har ingen minder om, hvad der er sket forud og det bliver Mayos opgave at opklare mysteriet. Det bliver ikke let, men til gengæld temmelig farligt.
Hideo Nakata har sat sig i instruktørstolen og giver endnu et kapitel til den franchise han selv startede for 20 år siden. Det er der kommet et blandet produkt ud af. Historien og handlingen fejler sådan set ikke noget, men skuespillet er lige så overdramatiseret og hysterisk, som det dengang desværre var på mode i japansk horror (ganske som man også så det i Ju-On-filmene). Det er enerverende ad h… til at se de medvirkende lave kæmpestore øjne og så nærmest være handlingslammede alle sammen. Jamen, så se dog at få benene på nakken, når truslen nærmer sig, i stedet for at stå i fem minutter og glo på at ulykken sker. Det er tåkrummende og helt utroligt pinlig at overvære. Derfor bliver seneste skud på stammen også en tam omgang i forhold til gys, for det er svært at lade være med at fnise af japanernes idé om hvad der er uhyggeligt. Manuskriptet er tilsvarende godt, men som kontrast også bare en påmindelse om, hvor godt det kunne have været, hvis Nakata havde turde give sin produktion et moderne udtryk.
Da Ringu og Ju-On blev genindspillet til amerikanske versioner, så lykkes det faktisk at finde det gruopvækkende, okkulte og mystiske i myternes oprindelse. Jeg skal gerne gense Sadako, hvis den kommer i en ny version, som tør tage sin produktion bare lidt alvorlig.
Man skal virkelig være fan af Ringu, for at få noget ud af Sadako anno 2019. At kalde filmen for Sadako – The Terrifying Conclusion er i sig selv komisk. I så fald må konklusionen være at den er skræmmende fordummende og på alle måder sølle omsat. Jeg kan umuligt svinge mig op på meget mere end 2 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.