Det gamle eventyr bliver godt og grundigt splittet ad og samlet i en utraditionel udgave med moderne vinkler. Filmen tager udgangspunkt i slutningen af den historie vi alle kender om Rødhætte. Politiet er blevet tilkaldt for at hitte rede i hvorfor Bedstemor er bundet og indespærret i skabet, hvorfor ulven er udklædt som Bedstemor og hvorfor skovhuggeren bryder ind ad vinduet med en økse.
Hver især bliver hovedpersonerne afhørt som var det en scene fra ”Usual Suspects”. Eventyret om Rødhætte har ikke samme vinkel i denne film, som det eventyr vi normalt kender og nye sider og eventyret kommer frem i lyset.
Teknologien har gjort det nemmere for gud og hver mand at lave animationsfilm nu til dags. For i tiden havde kun store selskaber som Disney økonomi til det.
”Sandheden om Rødhætte” er et resultat af gud og hver mands arbejde –nærmere bestemt er det instruktør Cory Edwards’ spillefilmsdebut.
Men alle og enhver burde ikke lave film, hvis de ikke bliver gjort ordentligt. ”Sandheden om Rødhætte” er en lunken sag, der ikke når Disneys animationsfilm til sokkeholderne. Figurerne er ikke flot udført. De ser en smule billige ud og tangerer lidt for meget hen af animationen i blockbusteren ”Shrek”.
Desværre er filmen læsset med jokes og forsøg på morskab, men langt de fleste vittigheder er ikke hylende morsomme og man sidder ikke tilbage med følelsen af at man morede sig gevaldigt. Det virker som om filmen er lavet på kort tid og de få finurlige detaljer i filmen trækker ikke helhedsindtrykket op. Det er som om idéen er for letkøbt og især de mange vittigheder er alt for let sluppet af sted med. Der er ingenting i denne film der stikker ud og gør den til en ny original film indenfor animationsgenren. Der findes bedre og sjovere bud end dette bud. Animationen er ikke særlig smuk og fængende.